Mmm müslibar med hvid chokolade på toppen

Endelig har jeg taget mig sammen og fået lavet de müslibarer, jeg så længe har haft lyst til at dele med jer her på bloggen. De er ikke helt uden kalorier, men det havde du vel heller ikke forventet på Cute Carbs 🙂 Men til gengæld er de proppet med lækre kerner, nødder og tørret frugt.

Photobucket

Photobucket

Man kan lave mange forskellige müslibarer, og jeg er også sikker på, at det her ikke bliver den eneste opskrift, der lander på bloggen – synes det er en fornøjelse at lege med frø, kerner og nødder, og så er min kærlighed til kondenseret mælk faktisk ret stor. Men indtil videre så er her lidt inspiration, hvis du skulle have lyst til at kreere lidt lækkerier i køkkenet.

Opskrift til ca. 25 müslibarer

1 dåse kondenseret mælk (ca. 400 g)
50 g kokosmel
50 g speltflager
100 g havregryn
80 g usaltede cashewnødder
60 g græskarkerner
60 g solsikkefrø
30 g sesamfrø
50 g tørrede tranebær

+ 100 g hvid chokolade

Photobucket

Sådan gør du:

  • Varm den kondenserede mælk op i en gryde ved svag varme
  • Bland alle de tørre ingredienser og tilsæt dem i den varme kondenserede mælk. Rør massen godt sammen, så den er helt sammenhængende
  • Fordel müsliblandingen i en bradepande. Brug gerne hænderne til at presse massen sammen. Afslut med at glatte müsliblandingen med bagsiden af en våd ske
  • Bag müslibarerne ved 130 grader i 55 min, og lad dem køle lidt af, inden du skærer den i stykker på ca. 6 x 3 cm.
  • Smelt 100 g hvid chokolade og smør et lag chokolade på toppen af müslibarerne – det giver det perfekte finish.

Photobucket

Disse lækre müslibarer er perfekte til madpakken, hygge foran fjerneren eller bare som snak, når sulten melder sig på uventede tidspunkter. Lov mig, at I prøver dem – de er virkelig gode:)

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

22 tanker om “Mmm müslibar med hvid chokolade på toppen”

  1. Mums, de ser gode ud! Og synes faktisk der har været en del forskellige opskrifter rundt omkring i blogland her inden for det seneste, men de her er klart dem, som ser lækrest ud efter min mening! Men nu er jeg også tosset med hvid chokolade 😉

    1. Kære Victoria – tusind tak for det:) De er også vildt lækre, og jeg har selv en forkærlighed for hvid chokolade. Kh Tóra

  2. Ser vildt gode ud, og rigtig lækker blog du har.
    Er det muligt at erstatte den kondenserede mælk, med noget som er lidt sundere? 🙂

    1. Tak Rikke 🙂 Den kondenserede mælk er perfekt klister til disse müslibarer, fordi der er så mange frø og kerner i.. Men måske kan du i stedet tilsætte dadler,figner eller abrikoser og fjerne lidt frø:)

    1. Tak, de smager også virkelig godt;) Du kan få kondenseret mælk i Rema 1000, Bilka, Føtex og andre store supermarkeder.

  3. Hvor ser de bare lækre ud, det skal helt sikkert prøves 🙂
    Min kæreste kan ikke tåle nødder, hvad ville du putte i i stedet for?

  4. Har lige været på jagt i hele Bilka for at finde alle ingredienserne og jeg tror da at det lykkedes til sidst, men har dog lige et spørgsmål.

    De der speltflager var nemlig lidt svære for mig at finde. Til sidst fandt jeg nogen ved morgenmadsprodukter, sådan nogle der minder om cornflakes bare af spelt, er det sådan nogle man skal bruge?

    Har lavet massen, så hvis ikke det er, ved jeg det bare til en anden gang og så krydser jeg alt hvad krydses kan, for at de alligevel bliver gode denne gang 🙂

    PS: Lige nu er de i ovnen, så sidder i spænding og venter på at de kommer ud, så jeg kan smage dem 🙂

  5. mine blev lidt mørke så tror måske de har fået llidt for meget, men de smager stadig dejligt 🙂
    Hvor varm skal den kondenserede mælk være? det synes jeg var lidt svært at vurdere.

Skriv et svar til Cute Carbs Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *