Freakshakes - farverig og festlig version af fredagsslik - find opskriften på cutecarbs.comCute Carbs

Fredagsslik nu som freakshakes

23. maj 2020 in ♥ Is / Ikke kategoriseret

Freakshakes og  X Factor var på menuen i går. Kæmpe hit. Skålen med fredagsslik var droppet, og blev i dagens anledning serveret på toppen ef en jordbær/hindbær milkshake. Festlig og farvefin måde at gøre lidt ekstra ud af fredagshyggen.

freakshakes

Opskrift til to freakshakes

50 g frosne hindbær
120 g frosne jordbær
mælk
1/2 tsk vaniljesukker
3 kugler vaniljeis

Blend først jordbær og hindbær sammen med den mængde mælk, det kræver at få en konsistens af tyktflydende is. Blend nu is og vaniljesukker sammen med resten.

Topping
Smelt lidt hvid chokolade og dyp kanterne af glassene i – dyp derefter kanterne i farverig krymmel. Hæld milkshake i glassene. Top med candyfloss, skumfiduser, sure vingummi bånd, sure kirsebær og friske jordbær.

Sjældent er fredagslikket blevet indtaget med så stor begejstring 🙂

Du kan selvfølgelig toppe dine freakshakes med lige det, du har lyst til – vores næste freakshake skal være en voksenudgave med bl.a. chokolade, karamel og Oreos.

Share This Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Back to top