Müslibar - nem og sund opskrift på müslibarer! - Cute CarbsCute Carbs

Müslibar – nem og sund opskrift på müslibarer!

7. maj 2017 in ♥ Kager

Müslibar der giver mæthed og smager af mere – det lyder ret perfekt, ikk’? Og så kan de her müslibarer bikses sammen på 15 minutter, det bliver ikke meget nemmere! Jeg laver dem hele tiden, de er virkelig min yndlingssnack lige øjeblikket, og så kan de spises med god samvittighed, de er nemlig proppet med gode sager!

Müslibarerne er sødmefuld takket være dadlerne, og så får de lidt knas fra boghvedekernerne og mandlerne – og konsistens er perfekt chewy. Og selv om der er lakrids i, så synes jeg ikke, müslibarerne smager af lakrids, men de har en lidt saltet smag, som giver lidt kant, men du kan sagtens undlade lakrids i opskriften, hvis du ikke er til det. Du kan også skifte mandlerne ud med andre nødder eller abrikoserne ud med tranebær eller rosiner.

Müslibar - sund og nem opskrift

Müslibar - nem og sund opskrift på müslibarer!
 
Forberedelsestid
Bagetid
Tid
 
Antal: 12
Ingredienser
  • 120 g peanut butter
  • 100 kokosolie - smagsneutral - kan købes her
  • 200 g dadler
  • 190 g havregryn
  • 60 g mandler
  • 60 g hel boghvede - kan købes her
  • 25 g chiafrø
  • 6 abrikoser
  • 4 tsk. lakridsgranulat
Fremgangsmåde
  1. Kom peanut butter og kokosolie i en gryde, og lad kokosolien smelte ved lav varme. Rør massen sammen og tag gryden af varmen.
  2. Tag stenene ud af dadlerne og blend dem til mos i en minihakker. Rør dadelmosen sammen med penutbutter-massen, så du får en lidt klistret og snasket masse.
  3. Hak mandlerne groft. Klip abrikoserne i små stykker. Bland havregryn, boghvedekerner, chiafrø, mandler, abrikoser og lakridsgranulat i en skål, og tilsæt penaut butter-massen - rør det hele godt sammen!
  4. Beklæd en aflang form med bagepapir, og tryk müslimassen sammen i bunden af formen. Det er vigtigt, du trykker det godt sammen, så müslibarerne ikke falder fra hinanden, når de skal skærer og nydes - brug evt. bunden af et glas.
  5. Sæt formen på køl i mindst tre timer, indtil massen har sat sig.
  6. Tag massen ud af formen og skær fine aflange müslibarer.
  7. Opbevares på køl i en lufttæt beholder.

Müslibar i andre former…

De ikke så sunde müslibarer

Müslibarer som små snack-kugler!

Müslibar - sund og nem opskrift

// INDEHOLDER AFFILIATE LINKS//

Share This Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Anmeld denne opskrift:  

Back to top