Burgerboller

Burgerboller – de blødeste og bedste hjemmelavede burgerboller

Om fredagen spiser vi næsten altid rigtig hygge-snaskede-favoritter som fx hjemmelavet burger, tacos eller hjemmelavet pizza, og vi har endelig fundet opskriften på de mest perfekte burgerboller! Glem alt om tørre burgerboller, der knækker og krummer, de her boller er så bløde og lækre, at de virkelig løfter hele burger-oplevelsen væsentligt! Og I skal selvfølgelig også have opskriften 🙂

Dobbelt op på burgerboller

Det er en virkelig god idé at lave dobbelt portion dej, så du får en masse burgerboller til fryseren, det er især rart her i sommermånederne, hvis man har lyst til burger på grillen.

Hvis du er mere til de seje boller til din burger, så prøv de her burgerboller, som vi ofte spiser, når der er pulled pork-burger på menuen.
Burgerboller

Burgerboller – de blødeste og bedste hjemmelavede burgerboller
Prep time:
Cook time:
Total time:
Ingredients
  • 25 g gær
  • 3,5 dl mælk
  • 2 tsk. salt
  • 1,5 spsk. sukker
  • 720 g hvedemel
  • 2 æg + 1 æg til pensling
  • 150 g blødt smør
  • Sesam
Instructions
  1. Rør gær, mælk, sukker og salt sammen til gæren er opløst.
  2. Kom mel i og rør dejen sammen i en røremaskine.
  3. Tilsæt et æg af gangen og rør til det er blandet godt ind i dejen.
  4. Kom så det bløde smør i dejen – rør det godt ind i dejen.
  5. Lad dejen køre i ca. 10 minutter – til den er glat.
  6. Lad dejen hæve tildækket i 2 timer.
  7. Vend dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 8 stykker (ca. 165 g hver) og form den til kugler og placer dem på to bageplader beklædt med bagepapir. Lad dem hæve i yderligere 2 timer.
  8. Giv burgerbollerne et lille tryk, så de bliver ca. 4 cm høje.
  9. Pensl burgerbollerne med et sammenpisket æg og drys evt. med sesam.
  10. Bag burgerbollerne ved 225 grader varmluft i ca. 14 minutter – til de er blevet gyldne.
  11. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.

 

 

7 tanker om “Burgerboller – de blødeste og bedste hjemmelavede burgerboller”

  1. Hej, hvis jeg ikke lige kan afsætte 4 timer og 35 minutter, kan jeg så øge mængden af for?? Mvh Rikke

  2. Er der til 8 boller?
    Tror du, jeg vil kunne lave dem.fredag aften og stadig bruge dem lørdag aften? Vil de stadig være lækre? ?

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *