Chokoladeboller - lækre og luftige sammenbagte boller med chokoladeCute Carbs

Chokoladeboller – luftige og lækre!

11. marts 2017 in ♥ Brød

Luftige, nybagte chokoladeboller er noget af det bedste, og disse med et strejf af kardemomme og god mørk chokolade er virkelig gode, når familien skal forkæles. Her har vi en sand favorit hos både store og små – det er i hvert fald tilfældet her hjemme.

Chokoaldebollerne kan sagtens klare en tur i fryseren – og når de bliver lunet i ovnen er de næsten som nybagte.
chokoladeboller

Chokoladeboller med tandsmør..

Ja, hvem kan ikke lide bløde, lune chokoladeboller med tandsmør? Jeg kan i hvert fald, og de her chokoladeboller er helt perfekt til lige præcis det, fordi de er så luftige og lækre. Prøv dem, jeg lover, du bliver glad 🙂

Opskrift på chokoladeboller
 
Forberedelsestid
Bagetid
Tid
 
Ingredienser
  • 25 g gær
  • 1,5 dl vand
  • 1,5 dl creme fraich
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 100 g blødt smør
  • 2 æg
  • 450-500 g hvedemel
  • 100 g god mørk chokolade
Fremgangsmåde
  1. Rør gæren ud vandet og cremefraichen.
  2. Kom salt, sukker, kardemomme, smør, æg og mel i dejen og lad den køre ved middel hastighed i en røremaskine i ca. 10 minutter.
  3. Hak chokoladen og ælt den godt ind i dejen.
  4. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i halvanden time.
  5. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt det lidt, så det ikke klistrer helt fast på fingrene, når du skal forme bollerne. Dejen er ret klistret.
  6. Del dejen i 12 stykker af ca. 80 g, form runde boller og placer bollerne tæt i en bradepande beklædt med bagepapir, da det er meningen, at de under bagning bager sammen. Lad bollerne hæve i yderliger en halv time. Pensl med et sammenpisket æg.
  7. Bag chokoladebollerne ved 225 grader varmluft ovn i 10 minutter
  8. Lad bollerne køle af på en rist.

 

img_2203

 

Share This Post

You Might Also Like

7 Comments

  • Reply Anna Aulin-Christoffersen 12. marts 2017 at 23:10

    De ser gode ud – Jeg har især en svaghed for sammenbagte boller. Jeg glæder mig til at prøve dem!

    • Reply Frk. Cute Carbs 16. marts 2017 at 22:12

      De er skønne – bløde og lækre.. Er også vild med sammenbagte boller 🙂

  • Reply Heidi Christensen 19. marts 2017 at 8:40

    Jeg bagte bollerne i går, og familien er vilde med dem. Vi spiste dem lune, så lækkert. Jeg har ikke bagt sammenbragte boller før ( kun hveder), men det skal jeg i hvert fald til. Tak for en fantastisk opskrift.

  • Reply Camilla 19. marts 2017 at 14:27

    Har lige bagt dem. Mums hvor er de lækre. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har bagt dem 😃

    • Reply Frk. Cute Carbs 30. marts 2017 at 9:26

      Dejligt, du kan lide dem, jeg har også allerede bagt dem flere gange her hjemme 🙂

  • Reply Mette Bjerregaard 25. juni 2017 at 9:32

    Kan halvdelen af melet erstattes af en grovere meltype? Eller bliver de så ikke lige så luftige.

  • Leave a Reply

    Anmeld denne opskrift:  

    Back to top