Æblekage med kanel

Verdens bedste æblekage med kanel

Æblekage med kanel

Glæd jer til den saftigste æblekage – seriøst verdens bedste æblekage med kanel! Det er ren kagelykke!

Jeg synes, kanel er et genialt krydderi til kager, og når det er kombineret med saftige æbler, så kan det virkelig blive godt! Og det er tilfældet i denne saftige og sindssyg lækre æblekage med kanel –den bedste æblekage, jeg har smagt– og det bedste er, at den er supernem at lave. Jeg har et eller andet med kager, der står på køl, så jeg synes, den er bedst kold med en klat creme fraich, men den kan også nydes lun med en god vaniljeis.

Jeg bagte æblekagen i fredags for at fejre en god uge, hvor jeg helt pinligt berørt kunne bladre til side 79 i ugens guldnummer af Femina for at se, at jeg er én af de 100 kvinder, de i denne uges årlige guldnummer fejrer for at være typen, der tør og inspirerer. Den første sætning får mig til at smile og tåre, og jeg bliver lige nødt til at dele den med jer 🙂 ”Hun er årsag til kronisk lækkersult hos sine følgere, men vi tilgiver Frk Cute Carbs uden tøven, for hendes blog om søde sager er en absolut fornøjelse for alle æstetikere  og dem, der bare længes efter forklæde-klædt weekendhygge.” Jeg er stolt, glad og føler mig heldig – synes faktisk, det er en meget fin hæder at få, så tusind tak for den!

feminaguld-cutecarbs

Opskrift på æblekage med kanel

Til 8 pers
100 g smør
100 g sukker
2 æg
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk stødt kanel
2 æbler
90 g marcipan

Topping:
1-2 røde æbler
Kaneldrys:
3 tsk. sukker
1,5tsk kanel

Sådan laver du æblekagen

  • Smelt smørret ved svag varme, og lad det køle lidt af.
  • Pisk sukker og æg sammen, rør det smeltede smør i dejen.
  • Bland hvedemel og bagepulver og rør det i dejen med en med en ske, til dejen er ensartet.
  • Skræl æblerne, og riv dem groft – vend dem i en tsk. kanel.
  • Riv marcipanen groft og vend den forsigtigt i dejen sammen med de revne æbler.
  • Fordel dejen i en springform (16 eller 18 cm)

Topping:

  • Skyl æblerne og skær dem i tynde skiver – fordel dem i et tæt mønster over kagen. Dæk evt. hullet i midten med en æblerose.
  • Kaneldrys: Bland sukker og kanel sammen og drys det over æblerne.
  • Bag kagen ved 185 grader i almindelig ovn i 40-45 minutter

aeblekage-med-kanel

11 tanker om “Verdens bedste æblekage med kanel”

  1. Stort tillykke – det har du fortjent! 🙂 Og hvor ser kagen dog irriterende lækker ud, sådan en søndag aften..

Skriv et svar til Frk. Cute Carbs Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *