Nougattoppe på marcipanbund

nougattoppe paa marcipanbund
//Indlægget er sponsoreret//Jul og nytår betyder en masse lækre søde sager, og herhjemme betyder det også altid en masse søde sager med marcipan, som I jo sikkert ved, jeg er ret vild med. I år har jeg sagt ja til at lege lidt med nogle af de nyere varianter af marcipan fra ODENSE, og det er blevet til en luksus udgave af en klassisk nougat/maricipankonfekt. Jeg er vild med deres ekstra grove marcipan, som giver ekstra knas til marcipanbunden, som jeg har bagt med lidt tranebær i, og på toppen har jeg lavet en fløjlsblød nougatcreme, for jeg kunne ikke modstå ODENSEs lækre bløde nougat.

Her får du opskriften på min nougattoppe på marcipanbund, og som noget ret nyt på loggen er der også en lille videoguide til opskriften. God fornøjelse!

Det skal du bruge til marcipanbundene:
150 g ODENSE marcipan ekstra grov – kan købes her!
70 g sukker
35 g æggehvide
10 g tranebær

Sådan gør du:
Bland marcipan og sukker. Tilsæt æggehvide og tranebær – ælt massen godt sammen. Lav små kugler med en ske og tryk dem lidt flade med fingeren. Bag marcipanbundene ved 180 grader i ca. 16 minutter.

Nougatcreme:
150 g ODENSE Blød nougat- kan købes her!
150 g blødt smør

Sådan gør du:
Pisk blød nougat og blødt smør til en jævn masse. Kom massen i en sprøjtepose med en stjernetyl og lav små toppe på den kolde marcipanbund. Pynt med hvid ODENSE hvid chokolade.
Opbevar på køl – men tag ud 15 min før servering.

Find flere opskrifter på lækker konfekt på ODENSE Marcipans hjemmeside lige her! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *