Chokolade-cookies - knasende og sprøde cookies med chokolade topCute Carbs

Knasende og sprøde chokolade-cookies

4. december 2015 in ♥ Kager

Chokolade-cookies med Corn Flakes
//Indlægget er sponsoreret//
Jul er traditioner, også når det kommer til julebag, de faste favoritter, når det kommer til julekager herhjemme er bl.a. brunkager, klejner og mormors chokoladesmåkager, men i år er der kommet en ny yndling i juledåserne – en sprød og knasende chokolade-cookie med lækker chokolade på toppen. De smagsgode julegodter har en intens smag, som blandt andet bliver fremhævet af den skønne mørke muscovadosukker. De sprøde chokolade-cookies er ikke fyldt med julens klassiske krydderier, men for mig handler julebag allermest om god smag, der forkæler og skaber glæde ved de mange hyggestunder, som julen byder på, og jeg kan ikke modstå de her cookies. Håber, mine cookies kan give lidt juleinspiration til dit søde julekøkken.

Vi har allerede bagt første portion, men jeg er sikker på, at der skal julehygges igen med julebag og lækre hjemmelavede godter, når vi rejser hjem til Færøerne for at holde jul med familien senere på måneden.

Opskrift på chokolade-cookies

Giver 24 kager af ca. 30 g
250 g blødt smør
150 g mørk Dansukker muscovadosukker
30 g kakaopulver
220 g mel
80 g Corn Flakes

+ 100 g chokolade

Sådan gør du:
Ælt alle ingredienserne sammen til en fast dej.
Tril kugler af ca. 30 g og tryk dem flade med hænderne.
Bag i ca. 15 min ved 180 grader.
Smelt chokoladen over vandbad
Fordel chokoladen i små cirkler på de kolde chokolade-cookies
Pynt med lidt guldstøv, så er julehyggen hjemme 🙂
VIGTIGT: Kagerner skal opbevares i køleskabet!

Indlægget er lavet i samarbejde med Dansukker, som har mange inspirerende juleopskrifter lige her! De mest populære lige nu er:

  1. Vanillekranse
  2. Brændte mandler
  3. Fine pebernødder
  4. Pandekager med æblekompot og citronfløde
  5. Cookies

OPskrift på sprøde chokolade-cookies

Share This Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply theCakeBakingOne 7. december 2015 at 11:41

    Jeg kan slet ikke beskrive, hvor fantastisk lækre, de ser ud…

    godtforganen.wordpress.com

    • Reply Frk. Cute Carbs 7. december 2015 at 20:20

      Tak – du må næsten prøvebage dem, jeg lover de er et hit 🙂

    Leave a Reply

    Back to top