Klejner – rigeligt med smør! - Cute CarbsCute Carbs

Klejner – rigeligt med smør!

23. december 2011 in ♥ Forside / ♥ Kager

Hvis bare der er smør i kagerne, så går det aldrig helt galt. Og i går kogte vi klejner herhjemme på Færøerne, og der blev ikke sparet på smørret. Selv om hele processen er lang, så er det, det hele værd – klejnerne blev i hvert fald gode.

Det skal du bruge:

1 kg mel, 350 g melis, 300 g smør, 1 tsk hjortetakssalt, 6 egg.

Sådan gør du:

  • Alle ingredienser skal være tempererede, så start med at tage det hele ud af køleskabet.
  • Kom alle ingredienser i en skål og ælt det til en blød og smidig dej.
  • Lad dejen stå køligt i en time.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord i den tykkelse, du gerne vil have klejnerne. Skær dejen på den lange led i 3,5 cm brede strimler med en kagespore. Skær strimlerne over på skrå ca. 9 cm lange. Skær et lille rids i midten af hver klejne og træk den ene spids gennem ridset, så siderne får en snoning. Gentag udrulningen til der ikke er mere dej tilbage.
  • Varm to pakker palmin i en lille, dyb gryde ved jævn varme. Når palminen er helt varm, kan du begynde at koge klejnerne. Læg forsigtigt 3-4 klejner i den varme palmin og kog dem, til de er gyldne. Husk at vende klejnerne. Klejnerne skal stige op til overfladen med det samme, for hvis de bliver liggende på bunden, er fedtstoffet ikke varmt nok.
  • Tag klejnerne op af gryden og læg dem på fedtsugende papir (køkkenrulle). Opskriften giver ca. 50 – 60 klejner.

Følg Cute Carbs på facebook, så går du ikke glip af nye søde sager.

 

Share This Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Back to top