Knasende julekonfekt: Lav pebermyntebrud på 15 minutter

Vi laver altid konfekt juleaften, mens vi hører julemusik – det er så hyggeligt 🙂 Favoritten er Merry Christmas Everyone, Ísak hører den flere gange dagligt i øjeblikket, så i dag er ingen undtagelse.

Hvis du mangler en nem opskrift på lækkert juleknas her i sidste øjeblik, så skal du prøve de her pebermynte-brud, de smager af jul og er nemme at lave og så fine at se på.

Du skal bruge
100 g mørk chokolade
100 g hvid chokolade
3-4 julestokke

Sådan gør du:

  • Knus julestokkene – brug evt en pose.
  • Smelt mørk chokolade over vandbad – fordel den smeltede chokolade over et stykke bagepapir, som ligger på et skærebræt, der passer i fryseren. Sæt chokoladen i fryseren.
  • Smelt den hvide chokolade over vandbad, og fordel den over den mørke chokolade, når den har sat sig. Drys med knuste julestokke, og sæt tilbage i fryseren, indtil chokoladen har sat sig
  • Brug en kniv til at lave små brud i varierende størrelse
  • Opbevar i køleskabet.

2 tanker om “Knasende julekonfekt: Lav pebermyntebrud på 15 minutter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *