Marengskys med vanilje og fine striber - sprøde og chewy i midten!Cute Carbs

Stribede marengskys med vanilje

18. juli 2017 in ♥ Kager

Knasende sprøde, lidt chewy-seje i midten, fint stribede, sukkersøde og vaniljeprikkede. Sådan var de små, søde blåstribede marengskys, der var på kagebordet, da Boas blev døbt i søndags. De er altså ret lækre sådan nogle fine marengskys, især når de smager af vanilje. Og så er de super dekorative, og det er et stort plus, at de kan laves et par dage i forvejen, når de skal bruges til en fest, der kræver en del forberedelse.

marengskys med blå striber

 

Stribede marengskys med vanilje
 
Forberedelsestid
Bagetid
Tid
 
Tip! Marengskyssene er færdigbagte, når de let kan løftes af bagepapiret.
Antal: ca. 40-50
Ingredienser
  • 5 æggehvider
  • 325 g sukker
  • Korn fra en vaniljestang
  • +
  • stjernetyl
  • sprøjtepose
  • pensel
Fremgangsmåde
  1. Pisk æggehviderne stive. Pisk sukkeret i marengsmassen lidt ad gangen sammen med vaniljekorn. Massen skal være tyk og blank.
  2. Sæt tyllen i sprøjteposen og brug en pensel til at male striber med den blå farve på indersiden af sprøjteposen.
  3. Fyld marengsmasse i sprøjteposen og lav små toppe på en bageplade beklædt med bagepapir.
  4. Vask sprøjteposen eller brug en ny, så du får fine striber til næste omgang marengs.
  5. Bag de små marengskys ved 100 grader varmluft-ovn i mindst en time - lad dem gerne tørre i eftervarmen også.
  6. Opbevar marengskyssene i en lufttæt beholder, så kan de holde sig i et par dage.

Share This Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Anmeld denne opskrift:  

Back to top