Pandekager uden mælk - luftige og lette! Perfekte til morgenbordet!Cute Carbs

Pandekager uden mælk

25. maj 2017 in ♥ Desserter

Pandekager uden mælk er ikke normalen her på matriklen, men i øjeblikket er jeg  på mælkefri-kost, fordi min lille søn på tre måneder har mælkeproteinallergi, og det er igennem mælken, han får fra mig, så jeg holder mig derfor fra alle mælkeprodukter. Det betyder, at jeg eksperimenterer en del i køkkenet, især på snack-fronten, fordi jeg hele tiden har lyst til at snacke, man bliver altså ekstra sulten af at amme!!! Jeg lover at dele nogle opskrifter uden mælkeprodukter med jer –  se fx. de her lækre müslibarer! Der kommer flere…

Pandekager uden mælk!

I dag har Ísak fri fra børnehaven, og vi har bagt pandekager uden mælk – vi nåede at spise dem, inden kl. blev 07, og da kl. var 11 havde vi lavet falafler 🙂 Det er helt mælkefri pandekager, som faktisk smager ret skønt, det er i hvert fald ikke første gange, de står på morgenbordet. I stedet for ko-mælk og smør, har jeg brugt mandelmælk og kokosolie.

Hvis I ligger inde med lækre opskrifter på kager uden mælkeprodukter, så del dem endelig i kommentarfeltet 🙂

pandekager uden mælk

Pandekager uden mælk
 
Forberedelsestid
Bagetid
Tid
 
Antal: 15-20
Ingredienser
  • 200 g mel
  • 50 g sukker
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 2 æg
  • 1 spsk. kokosolie (neutral)
  • 3 dl mandelmælk
Fremgangsmåde
  1. Bland mel, sukker, vaniljepulver, bagepulver og salt.
  2. Pisk æg, smeltet kokosolie og mandelmælk sammen.
  3. Pisk melblandingen i æggemassen, og pisk, til det hele er samlet.
  4. Steg små pandekager i lidt (meget lidt) kokosolie.
  5. Server med frisk frugt, sirup, syltetøj eller det, du lige har lyst til.

 

Share This Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Nicoline Daugaard 25. maj 2017 at 18:42

    De ser virkelig lækre ud 🙂
    Forslag dog, min søn havde mælkeprotein allergi da han var mellem 1 og 2 år og der skiftede jeg bare ko mælk ud med havredrik og fløde ud med soya fløde. Ud over farven så er det ikke den store forskel 🙂

  • Reply Karoline 25. maj 2017 at 20:17

    Kan anbefale de her æbleskiver som jeg har planer om at prøve at smide i vaffeljernet måske med lidt ekstra mel og fedtstof.
    http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=14733&sognavn=Æbleskiver

  • Leave a Reply

    Anmeld denne opskrift:  

    Back to top