Triple chocolate cookies - sprøde og chewy cookies!Cute Carbs

Cookies med tre slags chokolade – sprøde og chewy!

5. november 2016 in ♥ Kager

Cookies er nok de kager, jeg har bagt allerflest gange. Jeg har prøvet SÅ mange forskellige opskrifter, men jeg synes, jeg har fundet den bedste opskrift, så det er den, jeg altid vender tilbage til med små justeringer alt efter, hvilket fyld jeg kommer i.

Mine yndlings-cookies er uden æg, kan egentlig også godt lide cookies med æg, men dem uden har en mere chewy midte, som jeg elsker. Denne gang har jeg proppet tre forskellige slags chokolade i mine cookies en sød hvid, en intens mørk og den eviggode Dulcey fra Valrhona – og de er simpelthen SÅ gode, kan kun anbefale dem. Sprøde uden på og mega chewy i midten.

triple chocolate cookies

Opskrift på tiple chocolate cookies!

200 g blødt smør
100 g rørsukker
100 g brun farin
1,5 tsk. vaniljesukker
1,5 tsk. bagepulver
280 g hvedemel
0,5 dl mælk
40 g mørk chokolade – jeg har brugt Valrhonas Carabïe – kan købes her!
40 g dulcey – jeg har brugt Valrhonas Dulcey – kan købes her!
40 g hvid chokolade – jeg har brugt Valrhonas Ivorie – kan købes her!

Sådan laver du triple chocolate cookies

  • Pisk smør, vaniljesukker, rørsukker og brun farin godt sammen.
  • Rør mel og bagepulver i dejen.
  • Rør mælken i dejen.
  • Ælt til sidst de tre slags chokolade i cookie-dejen – gem evt. et lidt chokolade, som du stikker i cookie-kuglerne, inden de kommer i ovnen, så er du sikker på at få lækre chokolade chunks på overfladen af de nybagte cookies.
  • Form nu dejen til 12-14 store kugler, som du med håndfladerne giver et lille tryk. Tip! Jeg bruger altid en iskugleske til at lave cookie-kuglerne med, det er nemt og giver de færdigbagte cookies et fint og meget ens udtryk.
  • Bag ved 250 grader i ca. 8 minutter. Lad de færdigbagte cookies køle af på en bagerist. Opbevar kagerne i en lufttæt kagedåse.

Prøv også:
Cookies med skumfiduser og chokoladeknapper
Cookies med Daim
Knasende og sprøde chokolade cookies!

 

Share This Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Anette 8. november 2016 at 14:20

    Disse cookies må prøves.
    Jeg er glad for chewy sprøde cookies. Her bliver det med opbevaring i tætsluttende kagedåse sikkert ikke et problem, da de aldrig når i kagedåsen 😋

    • Reply Frk. Cute Carbs 9. november 2016 at 9:48

      Præcis – kagedåsen er overvurderet, når der er friske cookies til kaffen 🙂

    Leave a Reply

    Back to top