Belgiske vafler - den bedste opskrift! - Cute CarbsCute Carbs

Belgiske vafler – den bedste opskrift!

26. oktober 2015 in ♥ Desserter

Jeg er ret vild med belgiske vafler, hvis de er gode, det er de langt fra altid, jeg har virkelig købt mange tørre af slagsen, øv! En god belgisk vaffel er for mig en vaffel med masser af skøn vaniljesmag i en dejlig blød dej pakket ind i en sprød skorpe. Og lige dem kan jeg nu lave herhjemme, fordi jeg endelig har fået et belgisk vaffeljern, og lavet en skøn opskrift, som er et sikkert smagshit. Vi er vilde med den!
 photo belgiske-vafler-opskrift-med-belgisk-vaffeljern_zpsvvijolv5.jpg

Opskrift på belgiske vafler

Giver 8 belgiske vafler
2 æg
3 dl mælk
250 g mel
3 tsk. bagepulver
1,5 tsk. vaniljesukker
160 g sukker
200 g smeltet smør

Sådan gør du
Rør mælk og æg sammen, tilsæt alle de tørre ingredienser, og rør dejen godt sammen. Kom til sidst det smeltede smør i dejen.
Bag vaflerne gyldne og sprøde i et belgisk vaffeljern.

Er du mere til helt almindelige vafler, så kan jeg anbefale disse sprøde og lækre vafler!

Læs også: Bananvafler – de bedste morgenmadsvafler!

Drømmer du om et belgisk vaffeljern?

Jeg har længe været på udkig efter et godt vaffeljern, der kunne bage lækre belgisk vafler. Jeg overvejede et Kitchen Aid, men lige da jeg havde besluttet at købe det, gik min Kitchen Aid røremaskine i stykker, og så blev jeg lidt træt af Kitchen Aid, i mellemtiden er der kommet et helt nyt belgisk vaffeljern på markedet fra Sage. Vaffeljernet er udviklet i samarbejde med kokken Heston Blumenthal, og jeg går ud fra, at det er hans idé, at overskydende dej, som der jo næsten altid er, når man bager vafler, ender i en drypbakke, som går hele vejen rundt om vaffeljernet, så man undgår, at køkkenbordet er klistret ind i dej, når de belgiske vafler er færdige. Genialt!
Jeg er meget glad for mit nye belgiske vaffeljern, synes jeg har fået bagt dejligt sprøde belgiske vafler – og støbejernspladerne bager helt jævnt, vigtig detalje! Vaffeljernet har fire programmer at vælge imellem: Belgiske, chokolade, klassiske, og kærnemælksvafler. Indtil videre kører vi mest de belgiske vafler ned herhjemme, da vi er vilde med opskriften, jeg lige har delt med jer.

Share This Post

You Might Also Like

15 Comments

  • Reply Camilla 26. oktober 2015 at 21:27

    De ser virkelig lækre ud! Jeg bliver nødt til, at lave sådan nogle en dag :grinning:

  • Reply Rikke 10. november 2015 at 17:31

    Hvor ser de bare lækre ud, i øvrigt er jeg helt enig med din diffination af gode vafler. Desværre findes der for mange af de tørre kærlig hilsen Rikke

  • Reply Ann-Sofie 16. april 2016 at 13:58

    Kan dejen stå i køleskab nogle timer ? 😊

    • Reply Frk. Cute Carbs 19. april 2016 at 23:04

      Jeg ved det ikke helt, tror ikke, det er så godt, da der er meget bagepulver i dejen.

  • Reply Lene 23. juli 2016 at 11:29

    Super! Godkendt

  • Reply Linda Andersen 27. juli 2016 at 10:56

    Har du en opskrift, på en variant med chokolade? 🙂
    Eller måske en opskrift på en vaffel laglage?

  • Reply Joan 19. august 2016 at 13:47

    De er virkelig lækre. Kan man lave dem f.eks. dagen før og så varme dem i ovnen overdækket?

    • Reply Frk. Cute Carbs 26. august 2016 at 14:02

      Ja, det kan man sagtens 🙂 Jeg har også haft succes med at fryse dem og så lune dem i ovnen.

  • Reply Anne-Mette 27. maj 2017 at 23:11

    Wauuuuw… De er SÅ lækre! Lavede dem igår hvor vi fik et par stykker, og smed resten i fryseren. De blev så taget op allerede i dag hvor vi havde gæster, de røg i ovnen ved 150 g i 6-7 min og var perfekt sprøde igen.

    De skal helt klart laves igen – tusind tak for den bedste opskrift.

    • Reply Cute Carbs 29. maj 2017 at 9:17

      Tak for den dejligste kommentar 🙂 Jeg er også vild med dem, og det gode er nemlig, at de kan varmes op igen og smage som nybagte.

  • Reply Elizabeth 24. juni 2017 at 18:33

    Vi lavede en dej om morgen og kunne ikke spise flere ? Så vi kom dejen i køleskabet og om aftenen spurgte ungerne efter nogle flere, lavede nogle af samme dej. Så dejen kan i hvert fald godt holde 12 i køleskabet 🙂

    • Reply Cute Carbs 25. juni 2017 at 20:47

      Dejligt tip, tak!

  • Reply De lækreste hjemmelavede belgiske vafler - Sabrina Hørup 14. november 2017 at 19:00

    […] sammen. Der findes næsten ikke noget bedre hvis du spørger mig. Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift, men bare halveret den og tilsat lidt muscovadosukker. Vaflerne smager virkelig skønt, […]

  • Leave a Reply

    Back to top