Frugttærte med frisk cremeCute Carbs

Påskekage – lækker frugttærte!

6. april 2015 in ♥ Desserter / ♥ Kager

 photo frugt_kage_zpscfur8gsv.jpg

I lørdags havde vi svigerinden og hendes søde børn til eftermiddagshygge, jeg havde lavet en skøn frugttærte, som jeg havde formet som et påskeæg i anledning af påsken. Den dekorative frugttærte har altid været fast inventar til fødselsdage og andre festligheder hos min onkel og tante på Færøerne – en virkelig lækker dessertkage, som jeg helt klart kan anbefale, hvis du står og mangler en nem dessert, der kan laves på meget kort tid. God påske til jer alle 🙂

Opskrift på frugttærte!

Til bunden skal du bruge:
100 g sukker
125 g smør
2 æggeblommer
1 dl mælk
75 g mel
1,5 tsk. bagepulver

Sådan gør du:
Pisk sukker, æggeblommer og smør sammen. Rør derefter mælk og mel/bagepulver i dejen. Fordel dejen i en stor tærteform.

Til marengsmassen skal du bruge:
2 æggehvider
150 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
50 g hakkede mandler
Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukker og vaniljesukker lidt efter lidt. Pisk til massen er helt stiv og jævn. Vend forsigtigt mandlerne i. Fordel marengsmassen ovenpå tærtebunden, og bag ved 200 grader i 25-30 minutter.

Lav frugttærten færdig…
Pisk 2,5 dl fløde og rør 2 dl cremefraich (18%) i. Dæk den kolde tærtebund med flødemassen og pynt med frisk frugt. Lad gerne kagen stå på køl i 1-2 timer inden servering.

 photo opskrit paa frugttaerte_zpstnb0yiin.jpg

Share This Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Annie 7. april 2015 at 17:27

    Hvor ser den frisk og lækker ud. Hyggeligt med en mere ‘hjemmelavet’ udseende kage 😀
    Kan tærtebunden laves dagen inden servering?

  • Reply Freja Kjær Larsen 16. august 2017 at 14:38

    Hvor mange personer er denne kage til? 🙂

    • Reply Cute Carbs 19. august 2017 at 22:44

      Ca. 8 vil jeg mene 🙂

  • Reply Kaaka 25. marts 2018 at 11:37

    Frugt kage vores favorit ❤️❤️❤️❤️

  • Leave a Reply

    Back to top