Napoleonshatte til nytårsaften

 photo napoleonshatte_opskrift_zps92a7d9ad.jpg

Små og elegante mini napolenoshatte skal på bordet herhjemme til nytår. De smager skønt og har da lidt kransekage-feel over sig. Og så er mini napoleonshatte bare søde og meget spiselig på et festligt nytårsbord med boblende champagne.

Opskrift på napoleonshatte

Mørdej:
75 g flormelis
150 g smør
250 g hvedemel
1 æg

Sådan gør du:
Ælt alle ingredienserne sammen – men ælt kun så dejen lige akkurat hænger sammen. Det er vigtigt, den ikke bliver æltet for meget, for så bliver den svær at arbejde med
Sæt den færdige mørdej i køleskabet i mindst en halv time, inden du går i gang med at kreere små napoleonshatte

Kransekagemasse
250 g ren rå marcipan
100 g flormelis
1 æggehvide

Sådan gør du:
Rør flormelis og æggehvide sammen, og lad det blive helt opløst. Ælt nu flormelismassen sammen med marcipanen

Sådan laver du napoleonshatte

Rul den kolde mørdej forholdsvis tyndt ud. Udstik cirkler på 6 cm i diameter. Læg mørdejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav små kugler af kranskagemassen og placer dem i midten af mørdejs-cirklerne.
Fold nu mørdejen op omkring kransekagekuglerne – tag fat i tre steder med tre fingre og tryk mørdejen fast i kransekaekuglen. Drys evt. med lidt finthakkede pistaciekerner. Bag ved 225 grader i 10-15 minutter – til toppen begynder at blive gylden. Dyp bunden af de små napoleonshatte i tempereret mørk chokolade. Opbevar i køleskab.

Følg også med på facebook! eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

2 tanker om “Napoleonshatte til nytårsaften”

Skriv et svar til Camilla Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *