Chokoladesmåkager - jul for mig - Cute CarbsCute Carbs

Chokoladesmåkager – jul for mig

23. december 2014 in ♥ Kager

 photo smaakager_chokolade_zps53ef03b9.jpg

December er jo nærmest lig med småkager i tusindtal – brunkager, vaniljekranse osv… Men for mig er det en helt speciel julesmåkage, der giver mig følelsen af jul, hygge, familie og rarhed. Ja, jeg ved godt, det kun er en småkage, men de kan godt være specielle – denne chokoladesmåkage er speciel for mig, fordi den altid har været der, når vi har julehygget derhjemme – hjemme hos min kære mormor og min skønne mor, og nu bliver de også bagt hjemme hos os på Bryggen. Duften og smagen af min yndlingsjulesmåkage ramte mit køkken i lørdags, da jeg havde store bagedag med min søster.

Hvis du allerede har bagt alle julesmåkagerne, så kan disse chokoladesmåkager sagtens bages resten af året, du må bare love mig at prøve dem. Og fortæl mig gerne, hvad du synes 🙂

Opskrift på chokoladesmåkager

250 g smør
320 g mel
160 g sukker
3 spsk. god kakao
1 æggeblomme
God mørk chokolade og halve smuttede mandler

Sådan gør du:
Ælt alle ingredienserne godt sammen til en jævn dej. Lad dejen stå koldt i mindst en halv time. Smut nogle mandler og halver dem. Hak chokoladen groft. Fordel dejen i nogle mindre stykker og form nogle lange pølser. Skær pølserne i mindre stykker – dog ikke for små stykker. Put et stykke chokolade ind i dejen og form dejen til en aflang firkant – top med en halv mandel. Bag chokoladesmåkagerne ved 180 grader i 10-12 minutter

 photo opskrift_chokolade_smaakager_zpsf4928517.jpg

Share This Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Back to top