Julekonfekt – marcipan med lakridsganache - Cute CarbsCute Carbs

Julekonfekt – marcipan med lakridsganache

19. december 2014 in ♥ Kager

 photo julekonfekt_zpsb0513add.jpg
Årets julekonfekt herhjemme blev disse lækre konfektstykker med marcipan med et twist af citron, toppet med lakridsganache og overtrukket med skøn mælkechokolade. Jeg er vild med dem, men du skal have en forkærlighed for lakrids for at elske dem, det må jeg erkende, efter at både min mor, søster og kæreste høfligt takkede nej til stykke nummer to, men så er der lidt mere julekonfekt til min søde juletand – godt, det kun er december en gang om året.

Opskrift på julekonfekt

Lakridsganache:
75 g fløde
30 g sød lakridssirup (Johan Bülow)
3/4tsk. rålakridspulver (Johan Bülow)
90 g hvid chokolade

Sådan laver du lakridsganache:
Hak den hvide chokolade
Bring fløde, lakridssirup og rålakridspulver i kog i en gryde
Hæld den varme lakridsmasse over den hvide chokolade og pisk, indtil chokoladen er smeltet
Sæt lakridsganachen i køleskabet i mindst tre timer, til den har sat sig

Sådan laver du julekonfekten
Ælt 200 g marcipan sammen med citronskal fra en usprøjtet citron. Beklæd en lille firkantet form ca. 15×15 cm med bagepapir. Tryk marcipanen ud i formen – smør et lag lakridsganache over marcipanen og stil formen i fryseren i ca. 10 – 15 minutter. Skær små firkantede stykker konfekt og stil dem i køleskabet, så de er helt kolde, når de skal overtrækkes med chokolade. Det er svært at få stykkerne snorlige, fordi ganachen ikke er helt hårdt – men fortvivl ikke, konfektstykkerne bliver fine, når de er overtrukket med chokolade. Temperer en god mælkechokolade og overtræk konfektstykkerne. Pynt med lidt guldstøv og tørrede tranebær eller pistaciekerner. Opbevar julekonfekten på køl.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

 photo julekonfekt_marcipan_lakridsganache_zps7627190f.jpg

Share This Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply kathrine Johansen 20. december 2014 at 18:21

    Min mund løber helt i vand, de ser godt nok for lækre ud, mhm!
    Knus
    http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    • Reply Frk. Cute Carbs 21. december 2014 at 8:14

      Tak – de smager SÅ lækkert, især hvis man er vild mad lakrids 🙂

    Leave a Reply

    Back to top