Hvid glögg - (alkoholfri) - Cute CarbsCute Carbs

Hvid glögg – (alkoholfri)

11. december 2014 in ♥ Drikke

 photo hvid_gloegg_zpsa5a5a822.jpgJeg er ikke den store glögg-fan, men denne hvide glögg uden alkohol smager himmelsk. Jeg lavede den til min søde mødregruppe, der var hjemme hos os til julehygge i går, og de var også vilde med den. Jeg serverede den med hjemmebagte æbleskiver, som du kan finde opskriften på her!

Den hvide glögg er stærkt inspireret af en opskrift, som vi lavede til Magasinet Mad!’s Instagram-julekalender sidste år. Er vild med undertonerne af julens krydderier og friskheden fra æblerne, som først kommer i ved servering. Prøv den, hvis du har det sådan lidt mellem med almindelig glögg, jeg er sikker på, du vil kunne lide den.

Hvis du vil have alkohol i glöggen, så brug eventuelt lidt hvidvin.

Opskrift på hvid glögg

Til ca. 8 personer
1,5 l god æblemost
1 l Ginger Ale
20 g frisk ingefær i skiver
2 kardemommekapsler
4 stjerneanis
8 hele nelliker
4 kanelstænger
2 usprøjtede citroner i skiver
4 spsk. rørsukker

Til servering:
Tørrede tranebær
Friske æbler
Hakkede mandler
Muscat rosiner

Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op – lad glöggen koge i et par minutter. Tag glöggen af varmen og sæt den på køl – gerne natten over, så den kan trække lækker julesmag fra krydderierne.

Server den hvide glögg varm med friske æbletern, hakkede mandler, tørrede tranebær og muscat rosiner.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

De smukke glas fra Nachtmann kan købes her!

 photo alkoholfri_gloegg_zpsa33438f1.jpg

//Blogindlægget indeholder affiliate links//

 

 

Share This Post

You Might Also Like

14 Comments

  • Reply Maibritt 11. december 2014 at 21:28

    Hej
    I din hvide gløgg, er det sodavanden ginger ale du bruger ?

    • Reply Frk. Cute Carbs 12. december 2014 at 1:45

      Ja, det er 🙂

      • Reply sabi 13. marts 2015 at 13:25

        Hej frk. Cutecarbs 🙂
        kan den hvidegløgg laves sukkerfrit??

        • Reply Frk. Cute Carbs 15. marts 2015 at 11:08

          Har ikke prøvet, men det burde da kunne lade sig gøre, hvis du kan finde en light ginger ale og æblemost uden tilsat sukker, så kan du bare udelade rørssukker, du må smage dig frem 🙂

          • sabi 17. marts 2015 at 13:38

            Tænker at man måske kunne tilsætte sødestof istedet?

            Udover det, har du så et forslag til hvad man kunne servere til?
            Skal lave en pige aften

  • Reply Amalie 12. december 2014 at 10:16

    Skal den serveres kold?

  • Reply Anita 16. december 2014 at 10:52

    Hej:-)

    Lyder helt vildt lækkert og skal serveres når jeg får besøg af mine kollegaer:-)
    Hvis man ikke kan få Ginger Ale sodavand, hvad kan man så bruge istedet??

    • Reply Frk. Cute Carbs 16. december 2014 at 21:51

      Godt spørgsmål – ved det ikke helt, jeg overvejede lidt hyldeblomstsaft, det er lidt en anden smag, men tænker, det spiller 🙂

  • Reply Christmas is coming 16. december 2014 at 19:54

    […] There are some aspects to Christmas that I don’t like. But the things that I do like are that I can decorate my home guilt-free and eat as many treats almost guilt-free. And then of course the many visits and social functions. And the glögg – although this year it’s been Tóra’s non-alcoholic version. […]

  • Reply BL 29. december 2014 at 20:52

    Den SKAL jeg lave til nytår. Er gravid, og elsker hvid gløgg <3

    Hvor får man fat i de der flotte whiskeyglas-lignende glas? Så smukke!!

    • Reply Frk. Cute Carbs 30. december 2014 at 6:44

      Perfekt glögg når man er gravid eller ammer 🙂 Jeg har købt dem i en lille butik på Bryggen, men de har dem også i Magasin 🙂

  • Reply Signe Braat 27. februar 2015 at 14:52

    Hej
    Det ser rigtig lækkert ud og vil da fint kunne varme også efter en kølig forårsdag i skoven. Jeg køber Schweppes Ginger Ale. Den har både nemlig og Irma.

    Med venlig hilsen
    Fødevarekonsulent

    Signe Braat
    http://www.fødevaregruppen.dk

  • Reply Signe Braat 27. februar 2015 at 15:00

    Hvor ser det godt og varmt ud. Helt sikkert også rart efter en kølig forårstur i skoven.
    Jeg køber Schweppes Ginger Ale hos både Irma og nemlig.com

    Med venlig hilsen
    Fødevarekonsulent

    Signe Braat
    http://www.fødevaregruppen.dk

  • Leave a Reply

    Back to top