Opskrift på hjemmelavet nutella - Cute CarbsCute Carbs

Opskrift på hjemmelavet nutella

14. juni 2013 in ♥ Søde spots / Opskrift

 photo nutella_opskrift_hjemmelavet_zpsa8ad19a5.jpg
Sommer er lig med ferie og en masse hygge med dem, man holder af. Jeg er lige gået på ferie – og inden jeg smutter til Færøerne, nyder jeg et par dage hjemme på Bryggen, hvor der er masser af tid til leg i køkkenet. I går lavede jeg hjemmelavet nutella – jeg skulle mødes med en veninde på cafe, og hun havde fortjent en sød lille sommergave – og det blev til et lille glas hjemmelavet nutella.

Min opskrift på nutella er proppet med lækre ingredienser, og  jeg synes, det lykkedes mig at få en fin balance mellem den bitre chokoladesmag, nødderne og den genkendelige søde smag.

Jeg kan egentlig godt lige købe-nutella, men hvis tiden er til det, og der skal hygges lidt ekstra, så er hjemmelavet nutella helt sikkert at foretrække. Mmmm – det kan være meget vanedannende.

 photo nutella_hjemmelavet_zps1baa2766.jpg

Opskrift på hjemmelavet nutella
150 g hasselnødder
80 g lys chokolade
60 g mørk chokolade
2,5 dl piskefløde
75 g smør
1 vaniljestang
50 g sukker
En knivsspids salt

Sådan laver du nutella:

  • Rist hasselnødderne i ovnen ved 200 garder i 8-10 minutter
  • Tag hasselnødderne ud af ovnen og gnid dem mod hinanden i et viskestykke, så skallerne falder af
  • Hak hasselnødderne i en foosprocesser til meget fint nøddemel
  • Hak chokoladen
  • Varm fløden med vaniljekorn og de tomme vaniljestænger til kogepunktet i en gryde
  • Rør chokoladen i fløden. Og rør derefter nøddemel, sukker, salt og smørstykker i nutellaen
  • Hæld nutellaen på skoldede glas

Den hjemmelavede nutella skal opbevares på køl. Holdbarhed: 2 uger.

Tip! Brug nutellaen som værtindegave – det er et sikkert hit!
 photo nutella_opskrift_zps96f831fa.jpg

 

Share This Post

You Might Also Like

22 Comments

  • Reply Annemette 14. juni 2013 at 13:51

    Mmmm det lyder som en lækker feriegodte 🙂
    Den må prøves og jeg tror jeg bliver populær hvis jeg tager den med på familieferie med svigermekanikken i næste måned 🙂

    • Reply cutecarbs 24. juli 2013 at 9:46

      Du bliver med garanti populær, hvis du kommer med hjemmelavet nutella 🙂

  • Reply Madling 14. juni 2013 at 18:33

    Det ser super lækkert ud. Sådan en modtog jeg gerne i værtindegave 😉

    • Reply cutecarbs 24. juli 2013 at 9:46

      Ja, ikk’ – tænker, det er en meget fin værtindegave 😉

  • Reply Mie Blomberg 14. juni 2013 at 22:52

    Hvor ser det lækkert ud! Det må jeg tage mig tid til at lave en af dagene

    • Reply cutecarbs 24. juli 2013 at 9:47

      Smager som en drøm – god fornøjelse 🙂

  • Reply Hessner 15. juni 2013 at 2:11

    Jeg har længe overvejet selv at lave nutella, da jeg virkelig elsker det<3 dog synes jeg også at der er en glæde ved at købe lige netop sådan nogle ting. Måske man skulle prøve det alligevel.

    • Reply cutecarbs 24. juli 2013 at 9:48

      Jeg kan også godt lide “købe nutella”, men hjemmelavet er også virkelig lækkert – og sjovt at lave 🙂

  • Reply Tina 15. juni 2013 at 13:23

    Er i fuld sving med opskriften, men hvor skal sukkeren ind..???

    • Reply cutecarbs 15. juni 2013 at 18:09

      Det skal røres i massen sammen med nødderne:)

  • Reply Nanna 16. juni 2013 at 13:10

    Mums, hvor lyder dte bare lækkert. Hvis det endeligt skal være, vil jeg også foretrække en hjemmelavet, hvor man kender ingredienserne. Må man vist godt forkæle sig med i ferien:)

    • Reply cutecarbs 24. juli 2013 at 9:50

      Tak – det smager så lækkert. Helt klart en ide til ferie-forkælelse 🙂

  • Reply Helle 26. august 2013 at 22:44

    Hvor har du købt de fine glas? 🙂

    • Reply Cute Carbs 27. august 2013 at 20:28

      Det er glas, som jeg har gemt fra nogle semidried tomater og sennep 🙂

  • Reply Katarina møller 13. oktober 2013 at 10:49

    Det er en kanon god opskrift . Selv om jeg har lavet lidt om på nogle af ingredienserne dag jeg er laktose intolerant så jeg har brugt Soya fløde og bekvem Det virker lige så fint som den normale opskrift.

  • Reply Stine 29. oktober 2013 at 10:34

    Hvor meget bliver der?

  • Reply Lykke 6. januar 2014 at 16:03

    Hej 🙂 Ved du om den kan laves uden nødderne? Har en datter som ikke kan tåle nødder nemlig 🙁

  • Reply Lykke 6. januar 2014 at 16:03

    Hej 🙂

    Ved du om den kan laves uden nødder? Min datter kan nemlig ikke tåle dem… 🙁

  • Reply Kirsten Thulesen 20. april 2016 at 15:33

    Gud hvor lyder det hammer lækkert! <3
    http://kirstenthulesen.dk/

  • Reply Pernille 16. august 2017 at 17:54

    jeg glæder mig til at prøve at lave denne 🙂 Jeg elsker simpelthen bare alle dine opskrifter! det er altid de første jeg kigger på, hvis jeg skal bage et eller andet 🙂
    Hvor længe kan sådan en nutella holde sig, vil du mene?

  • Leave a Reply

    Back to top