Mini pølsehorn med sesam - Cute CarbsCute Carbs

Mini pølsehorn med sesam

8. februar 2013 in ♥ Brød

Pølsehorn er perfekte til madpakken, lækre at have i fryseren når sulten melder sig på underlige tidspunkter, det kender vi jo godt:). Og så er de superlækre at spise, når de er lune og nybagte!

Jeg har lavet en version, hvor pølsehornene har fået et lille løft med en lækker brunchpølse, kvalitets ketchup og lækker sesam på toppen. Og de smager vildt lækkert – jeg er især vild med den bløde dej, for jeg har efterhånden spist alt for mange tørre pølsehorn, men jeg lover, at denne version er en omgang saftige og bløde pølsehorn.

 photo poelsehorn_zpse3bb3839.jpg

Det skal du bruge til pølsehornene:
Giver 20-22 pølsehorn

1 dl mælk
25 g gær
1 æg
250 g mel
25 g sukker
½ tsk salt
0,5 dl olivenolie
+
God ketchup, sesam og gode brunchpølser (jeg har brugt dem fra Løgismose)

Sådan laver du pølsehorn:

  • Opløs gæren i mælken
  • Kom resten af ingredienserne i mælken
  • Ælt dejen til den er smidig og glat (i røremaskine køres den i omkring ti minutter)
  • Lad dejen hvile i 30 minutter
  • Del dejen i to lige store stykker og rul dem ud til to rektangler på ca. 4 mm tykkelse
  • Skær ti trekanter ud af hvert rektangel
  • Smør de små trekanter med en god ketchup – jeg har brugt Katrine og Alfreds ufiltrerede ketchup, den smager virkelig godt
  • Læg pølsen på den brede ende af trekanten
  • Rul nu trekanten sammen – begynd med den brede ende
  • Pensl med et sammenrørt æg og drys med sesam
  • Lad pølsehornene efterhæve et lunt sted i 45 minutter
  • Bag dem ved 230 grader i cirka 10-12 minutter

Tip! Du kan sagtens fryse pølsehornene, men tag dem op af fryseren i god tid, så de kan tø op, inden du varmer dem i ovnen – de er næsten lige så gode, som når de er nybagte.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

 

 photo poelsehorn_2_zps01d3e0fc.jpg

Share This Post

You Might Also Like

28 Comments

  • Reply Line 8. februar 2013 at 18:23

    Hvor ser de lækre ud! Jeg må hellere bage en omgang i min vinterferie 🙂

    • Reply cutecarbs 11. februar 2013 at 16:21

      Tak – de smager skønt – perfekt aktivitet til vinterferin 🙂 God ferie!

  • Reply Sidsel 8. februar 2013 at 20:05

    Jeg bagte pølsehorn i sidste uge, men de her ser endnu mere lækre ud 😉

    • Reply cutecarbs 11. februar 2013 at 16:21

      🙂 – de smager dejligt!

  • Reply Anja 9. februar 2013 at 10:19

    Nøj hvor er de fine. Nu er jeg endnu mere sulten end jeg var i forvejen 🙂

    • Reply cutecarbs 11. februar 2013 at 16:22

      Tak – det kender jeg godt 😉

  • Reply Sofie 9. februar 2013 at 13:27

    Og hermed vidste jeg lige præcis hvad jeg skal lave i dag! 😉

    • Reply cutecarbs 11. februar 2013 at 16:22

      Håber, pølsehornene var en succes 😉

  • Reply Emily 9. februar 2013 at 14:34

    De ser lækre ud. Det vil jeg prøve. 🙂

    • Reply cutecarbs 11. februar 2013 at 16:23

      Tak – god fornøjelse 😉

  • Reply Jonna Boe 11. februar 2013 at 9:11

    Uhm, jeg bagte disse i går, de er virkelig lækre!!! 🙂 Dejen er super god og nem, og er uden tvivl en del af mine basis-opskrifter nu 🙂

    Knus john-a // jonnaboe.blogspot.com

    • Reply cutecarbs 11. februar 2013 at 16:24

      Dejligt at høre :)Et lille tip: Du kan bruge den samme dej til lækre pizzasnegle. Kh Tóra

  • Reply Sophie 12. februar 2013 at 15:34

    Din blog er simpelthen så skøn! Glæder mig til at lave dem her en af dagene 😀

    • Reply cutecarbs 12. februar 2013 at 17:02

      Tusind tak 🙂 God bagelyst – de smager skønt!

  • Reply Mille 17. februar 2013 at 22:50

    Hej Tóra 🙂

    Jeg bagte disse pølsehorn idag, og hold da op hvor er de gode!
    Når man tager dem ud af ovnen, bevarer de den luftighed dejen har. For mit vedkommende er det sjældent det sker.

    – jeg ændrede dog en lille smule i fremgangsmetoden, jeg lod dem kun efterhæve i 20-25 min. pga. tidsmangel. Så penslede jeg dem også istedet for æg, med varm kaffe.

    Tak for opskriften,
    Mille

    • Reply cutecarbs 18. februar 2013 at 19:23

      Ej, hvor dejligt, at de var et hit, synes også selv, at de er dejlig bløde og smagfulde 🙂

  • Reply Emilie 24. februar 2013 at 11:45

    Skal ægget i dejen eller bruges til pensling? 😀

    • Reply cutecarbs 24. februar 2013 at 12:31

      Det skal i selve dejen, og så skal du bruge et ekstra æg til pensling 🙂

  • Reply Sofie 3. april 2013 at 22:53

    God opskrift som er nem at have med i madpakken eller gemme til mellemmåltid, Tak for den!

  • Reply Sofie 3. april 2013 at 22:54

    Rigtig God opskrift som er nem at have med i madpakken eller til som et nemt mellemmåltid. Tak for den!

    • Reply cutecarbs 28. april 2013 at 18:35

      Dejligt, at de er en succes i madpakken 🙂

  • Reply Amalie 5. september 2014 at 13:57

    Tusinde tak for opskriften. Har aldrig nogensinde smagt bedre pølsehorn! 🙂

  • Reply Guri 28. februar 2015 at 19:56

    Jeg har prøvet at lave disse, men det lykkedes ikke rigtigt. Dejen var for klistret og jeg fik ikke nær så mange pølsehorn som jeg ville. Hvad har jeg gjort galt?

    • Reply Frk. Cute Carbs 2. marts 2015 at 9:43

      Hej, det er en ret klistret dej, men du kan sagtens putte mere mel i, hvis du synes, dejen kan klare det. Jeg laver meget små pølsehorn, og dejen er rullet forholdsvis tyndt ud. Ved ikke, om det var svar nok, men håber, det lykkes bedre næste gang, de smager nemlig ret skønt. Kh Tóra

  • Reply Monika Andersen 3. november 2016 at 10:31

    Det her er da virkelig de BEDSTE pølsehorn jeg nogensinde har lavet 🙂 Tak for den lækre opskrift

    • Reply Frk. Cute Carbs 3. november 2016 at 13:40

      Tak for den søde kommentar – vi er også vilde med dem herhjemme 🙂

    Leave a Reply

    Back to top