Lakridsmarcipan med hvid citron-chokolade - Cute CarbsCute Carbs

Lakridsmarcipan med hvid citron-chokolade

23. december 2012 in ♥ Konfekt

Photobucket
23. december og snestorm lægger virkelig op til en masse stearinlys, dejlig julemusik og selvfølgelig noget varmt at drikke og en lille sød julekage eller konfekt. Og her er lidt inspiration fra mine konfekt-kreationer i dag! Lakridsmarcipan overtrukket med hvid chokolade med et twist af citron toppet med frysetørret hindbær. Og hold nu op, hvor de bare smager fantastisk- elsker kombinationen af den milde lakridssmag, den søde chokolade og den friske citron – mums!

Det skal du bruge:
200 g marcipan
2½ tsk. sød lakridssirup
200 g hvid chokolade
Skal fra 2 økologiske citroner

Sådan gør du

  • Ælt marcipan og lakridssirup til det er helt blandet sammen
  • Form små hjerter eller kugler med marcipanen
  • Smelt chokoladen over vandbad
  • Hak citronskal meget fint og tilsæt det den smeltede chokolade
  • Overtræk marcipanhjerterne med chokolade og drys med lidt frysetørret hindbær
  • Opbevar konfekten på køl

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

Share This Post

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply Christine 7. april 2013 at 19:05

    Hejsa..

    Tak for en dejlig blog, som jeg lader mig inspirere af flere gange om ugen.
    Jeg vil høre, hvor du har denne “sten-tallerken” fra? Jeg har været på jagt, men har endnu ikke fundet dem.

    Kh Christine

    • Reply cutecarbs 7. april 2013 at 19:09

      Tusind tak:) Sten-tallerkenen er fra Notre Dame (Nørregade 7, 1165 København K) Håber, du finder en 🙂 KH Tóra

  • Reply mike madsen 24. september 2013 at 17:59

    hej 🙂

    den sorte tallerken hvor på der er nogle hjerter af masipan, hvor har du købt den henne `?

    • Reply Cute Carbs 28. september 2013 at 0:33

      Den er fra Notre Dame i København 🙂

  • Reply Mette 16. december 2015 at 21:01

    Jeg synes chokoladen med citronskal blandet i blev meget tyk og nærmest umulig at overtrække hjerterne med. Hvad mon jeg har gjort galt?

    • Reply Frk. Cute Carbs 16. december 2015 at 21:43

      Øv, hvor irriterende. Mit bedste bud er, at chokoladen er blevet for varm, så bliver den nemlig tyk og grynet og umulig at arbejde med.

    Leave a Reply

    Back to top