I går lavede jeg et indlæg om havtorn, hvor jeg blandt andet lovede en opskrift på havtorn-is, og den skal I jo ikke snydes for. Den er frisk, lidt syrlig og samtidig dejlig sød – virkelig lækker og cremet!
Begynd med at lave en havtornessens:
130 g friske havtorn
1,5 spsk rørsukker
1 spsk vand
Sådan gør du:
- Giv bærrene et opkog, så de bliver bløde og rørsukkeret smelter
- Blend massen med en stavblender, og si den, så du får en ren havtornessens
- Lad havtornessensen blive kold
Bland nu… 150 ml kondenseret mælk med 4 dl sødmælk og saft fra en halv citron. Rør til sidst den kolde havtornessens i massen. Sæt ismassen i køleskabet i en halv time, og kør den derefter i en ismaskine til den har konsistens af soft-ice. Sæt isen i fryseren et par timer, så den sætter sig.
Der er is til 3-4 personer
Tip! Hvis du ikke har en ismaskine, kan du fryse isen direkte i fryseren, men husk at røre kraftigt i isen hver halve time i de første fem timer, så undgår du iskrystaller.
Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
2 Comments
Yum! Hvor ser det både flot og lækker ud (:
Tak 🙂 Smager virkelig skønt!