Lækker lakridsis

Selv om efteråret er over os, og jeg mest af alt har lyst til en varm kop te eller en dejlig kop hjemmelavet chokolade med flødeskum, så kan jeg også sagtens gøre plads til lidt lækker is. Og når jeg siger lækker is, så er det altså virkelig lækker, cremet, smagfuld og skøn lakridsis. Måske også bedre end den, du helt sikkert har prøvet hos Paradis Is?

 photo lakrids is opskrift_zpszjspwhwz.jpg

Opskriften på cremet lakridsis:
3 spsk lakridspulver
½ dl varmt vand
300 ml kondenseret mælk (kan købes her)
2,5 dl fløde

Sådan gør du:

  • Opløs lakridspulveret i det varme vand
  • Rør fløden og den kondenserede mælk i lakridsblandingen
  • Lad isblandingen stå på køl i minimum to timer, så den bliver rigtig kold
  • Rør kraftigt i isblandingen og kør den i ismaskine, til den har den helt rigtige konsistens
  • Lad lakridsisen stå i fryseren en times tid

Nyd den lækre lakridsis med et drys hvid chokolade!

Tip! Hvis du ikke har en ismaskine, kan du fryse isen direkte i fryseren, men husk at røre kraftigt i isen hver halve time i de første fem timer, så undgår du iskrystaller.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

//indeholder affiliate links//

28 tanker om “Lækker lakridsis”

  1. Hey.. Mig igen.. 😛 Ville bare vide om du har en god opskrift på smørcreme? Har nemlig længe ledt efter en god opskrift på smørcreme eller icing… Eller bare noget god frosting og smøring til kage og cupcakes

  2. Der er ingen grund til at nævne ParadIS i dit indlæg. Folk kommer langvejs fra, for at købe lakridsis i den butik jeg arbejder i.

  3. Det er virkelig en supernem is og lave – selvom jeg uden ismaskine lige måtte planlægge min lørdag omkring isproduktionen – skulle jo røre hver ½ time 🙂 Men det var helt sikkert det værd, nød en skøn lakridsis i går aftes. Tak for en dejlig opskrift.

    1. Tak for en dejlig kommentar, det er så dejligt at høre, når der er nogen, der har succes med min opskrifter 🙂

    1. Tak 🙂 Nej, så skal du have fat i en anden opskrift – måske en fløde/mælke-baseret vaniljeis, hvor du bare tilføjer nogle spsk. lakridspulver 🙂 Kh Tóra

  4. hej har også en super god opskrift på en lakrids is den er godt nok med mere fløde og sukker men istedet for lakrids pulver bruger jeg tyrkisk peber bolcher der bliver knust det smager super godt 🙂

  5. Jeg kan rigtig godt lide is, så denne her skulle prøves. 🙂
    Og den kan klart anbefales. 🙂 Tak for en god opskrift!

  6. Jeg er helt pjattet med is, og nu har jeg i længere tid, fristet af især dine opskrifter, gået og spekuleret i om jeg ikke skal anskaffe mig en ismaskine.
    Har du en maskine du kan anbefale, og er det nok at anskaffe sig en uden kompressor, eller kan man lige så godt smide de ekstra penge i det og købe en med (evt. købe den brugt) ?

  7. Bliver bare nødt til at prøve den is, da jeg er helt vild med lakrids! Hvor mange personer er opskriften til? 🙂

Skriv et svar til jacqueline Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *