Marengslagkage med jordbær og Yankie bar-creme

Jeg holder ferie på Færøerne, så der er nok af tid til at lege i køkkenet. Og her er det første resultat – en rigtig kaloriebombe, som smager sødt, friskt og dejlig sommerligt.

Photobucket

Det stormer udenfor, så det bliver ikke til mange lange ture i den fantastisk natur, men så er der mere tid til hjemlig hygge med venner og familie, og det er superhyggeligt. Dejligt med ferie!

Her får du opskriften på en rigtig sommerdessert: Marengslagkage med jordbær og lækker Yankie bar-creme på toppen!

Marengsbunde:
4 æggehvider
160 g sukker
80 g farin
55 g Rice Crisp

Sådan gør du: Pisk æggehvider, sukker og farin til en sej masse. Rør Rice Crisp i massen og form to runde marengsbunde på en bageplade med bagepapir. Bag marengsbundene ved 150 grader i varmluftsovn i 1 time og lad bundene stå og tørre under eftervarmen.

Photobucket

Flødecreme:
2,5 dl fløde
2,5 dl 38 % creme fracih
1 dl 18 % creme fraich

1 stor bakke friske jordbær

Sådan gør du: Pisk fløden og creme fraich 38% hver for sig. Rør derefter fløde, og creme fraich 38% sammen med creme fraich 18 %. Skær jordbærene i stykker og vend dem i flødecremen.

Yankie bar-creme:
3 Yankie bar
50 g mørk chokolade
4 spsk. fløde

Sådan gør du: Smelt alle ingredienserne ved svag varme, til du får en lidt sejt flydende creme.

Photobucket
Sådan laver du marengslagkagen:
Læg en af marengsbundene på et lagkagefad og smør flødemassen over. Læg den anden marengsbund ovenpå cremen og fordel til sidst den lune Yankie bar-creme på marengsbunden.

Sæt kagen i køleskabet mindst to timer inden servering

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.
Photobucket

53 tanker om “Marengslagkage med jordbær og Yankie bar-creme”

  1. Pingback: Marengslagkage med jordbær og Yankie bar-creme | Blog This

  2. Åh nej. Hvorfor gik jeg dog ind på denne blog. Kunne have sagt mig selv at cute carbs er et farligt domæne at begive sig ind på. Hold da op nogle lækre kager og nogle lækre billeder og nogle lækre opskrifter og nogle lækre indlæg du altså laver. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal undgå straks at gå i gang med at bage alle dine kager..;) Sød blog som jeg helt klart vil lade mig inspirere af næste gang jeg skal have gæster..:)

  3. Ej hvor ser det bare godt ud, rigtig gode billeder:) håber du nyder din ferie:)
    Tjek gerne min madblog ud det vil jeg blive glad for http ://nydmaden.dk/

  4. Lavede den som sagt til min fødselsdag i går og hold da op hvor var den lækker!! På min blog sarahmarie.bloggersdelight.dk, har jeg lavet et link til din opskrift 🙂 Go søndag.

  5. Uhm den er god. Jeg har lavet den som fødselsdagslagkage 2 gange i løbet af de sidste 14 dage og må virkelig sige den hitter blandt gæsterne.
    Jeg har dog puttet en lille smule flormelis i cremen da jordbærene der kan købes nu ikke er så søde, som dem man køber om sommeren.

  6. Skal det være både 18 og 38% creme fraiche eller kan jeg godt bare kun bruge en af delene? Eller gør det noget bestemt ved kagen?

  7. Hej 🙂

    Hvor lang tid i forvejen må man lave denne lækre kage? Kan jeg lave den i dag, hvis jeg skal bruge den i morgen aften, eller bliver marengsen blød?

    Hilsen Ditte

    1. Hej Ditte, du må gerne bage bundene dagen inden, de skal serveres, men når cremen er kommet på, skal kagen helst serveres samme dag. Kh Tóra

  8. Bare lige for at være helt sikker: når du skriver Rice Crisp, er det så det der morgenmad du mener? 🙂

  9. Såå er jeg i fulde gang..

    Jeg har valgt at lave 8 små bunde så det blive en mini lagkage til hver 🙂

    Vi får gæster og det er vores dessert i aften 🙂 sjov og anderledes 🙂

    Tak for en fed blog

  10. Hey Tóra 🙂

    eg hugsi um at gera hesa kakuna til eina barnadóp. eg havi ofta gjørt hana fyrr og haldi at hon er barasta so góð 🙂 men eg hugsi, um eg geri botnanir dubult og formi teir út til ein barnavogn, heldir tú so at teir skulu hava longri tíð í ovninum ? og heldir tú at teir fara at blíva sum tyggigum ?

    1. Hey Jancy – heilt sikkurt ein lekkur kaka til ein barnadóp 🙂 Hon skal nokk hava eitt sindur longri tíd í ovninum – tá tú stillisliga kann loysa botnarnir frá bakipapírinum er hon, í hvussu so er lidug. Lat enduliga botnarnir standa í ovninum og turka til ovnurin er heilt kaldur. Góda eydnu 🙂 Kh Tóra

  11. Nu må jeg give mig i kast med denne lækre kage, men det kniber med at få fat på jordbær på denne årstid: Ville det gå med blåbær?

  12. Tak for den bedste blog!
    Jeg følger med hver dag for at tjekke, om du har lagt nye lækkerier op!
    Jeg har dog lige et spørgsmål til denne lækre kage – laver du chokoladesovsen over vandbad? Skal nemlig kaste mig ud i at lave den til min fødselsdag her i december 🙂

Skriv et svar til cutecarbs Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *