kanelsnaglekage vegansk

Kanelsneglekage med banan og remonce – vegansk og snasket!

 //Sponsoreret indlæg //

 

Jeg tænker tit over, hvad jeg kan gøre af små ændringer i hverdagen for at skåne miljøet, så derfor var det superspændende, synes jeg, da jeg blev kontaktet af Becel omkring et samarbejde med deres 100% plantebaserede Becel Flydende, som er vegansk og indeholder  raps, hørfrø og solsikkeolier. Det var nok allermest spændende, og den vildeste øjenåbner, da jeg fandt ud af, at Becel genererer 59% mindre Co2 end smør pr. kilo. Derfor er det vel oplagt at vælge den løsning i stedet for smør engang imellem, det er i hvert fald godt for miljøet, som vi skylder en stor hjælpende hånd!

Jeg elsker jo smør – og smør indgår i virkelig mange af mine opskrifter her på bloggen, men jeg blev udfordret til at tage en af mine populære opskrifter og gøre den vegansk med blandt andet at bruge Becel, som jo er vegansk. Det blev til en omgang lækre kanelsnegle gemt i en snasket kanelsneglekage.

Nu har jeg både bagt boller og kanelsneglekage med Becel i stedet for smør, og resultatet er virkelig godt – luftigt og lækkert bagværk med god smag. Dejen var super nem at arbejde med – smidig og perfekt fedtet. Så dommen herfra er klar: Becel egner sig virkelig godt at bage med – især til bløddej fungerer det godt! Jeg har listet nogle fordele ved Becel, som kan få mig til at bruge det lidt oftere.

 

Fem klare fordele med Becel Flydende

  • Genererer 59% mindre Co2 end smør 
  • Er rig på Omega 3 og har et højt indhold af umættet fedt
  • Giver en god smag, fordi den fremhæver smagen i ingredienserne 
  • Kan klare højerere temperaturer end smør og ikke brænder på
  • Det er supernemt at dosere – og du er fri for at smelte, inden du fx bage med det.

 

Læs mere om Becel – lige her!

Kanelsneglekage med banan og kanelremonce

Du skal bruge:
50 g Becel Flydende
1 dl mandelmælk
25 g gær
250 g mel

½ tsk kardemomme
25 g sukker
½ tsk. salt

Sådan gør du:
Opløs gæren i mandelmælken. Kom resten af ingredienserne i. Ælt til du får en smidig og glat dej. Lad dejen hvile i 30 minutter.

Kanelremonce med banan
Du skal bruge:
1 banan
1 spsk brun farin
1,5 spsk kanel
40 g Becel Flydende

Sådan gør du:
Mos bananerne og bland bananmos sammen med kanel, brun farin og Becel.

Glasur
50 g flormelis og en lille smule granatæblesaft

Sådan laver du den veganske kanelsneglekage:
Tag 90 g dej og rul det meget tyndt, så det kan danne bund til kanelsneglene. Udrul resten af dejen i et kvadrat på ca. 32 x 18 cm. Brug endelig ikke for meget mel til udrulningen, da dejen kan blive tør.

Smør remonce udover hele dejen og et godt lag på den runde bund.

Rul nu dejen på det lange led, så du får en pølse. Skær pølsen i stykker på ca. 2 cm.

Beklæd en springform form (22 cm) med bagepapir, kom bunden i og læg kanelsneglene i formen med lidt mellemrum.

Pensl kanelsneglene med lidt mandelmælk.

Lad nu kanelsnegle-kagen hvile i 45 minutter.

Bag kagen ved 200 grader i ca. 22-24 min.

Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle helt, inden du topper den med lidt glasur og friske granatæblekerner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *