Knasende knækbrød - få en nem opskrift på lækre knækbrød! - Cute CarbsCute Carbs

Knasende knækbrød – nem opskrift!

31. marts 2018 in ♥ Brød

Knækbrød skal være sprøde og proppet med en masse gode kerner, synes jeg. Og så skal de spises med god ost, elsker ost – min foretrukne knækbrøds-ost er Gammel Knas fra Arla Unika!

Et knækbrød, der er virkelig godt, skal også ku’ snackes, og det kan de her. De er virkelig gode!
En knækbrød-opskrift kan varieres i det uendelige – næste gang skal de her sprøde lækkerier toppes med lidt emmentaler eller parmesan, tror det bliver ren mums!

Tip! Da vi bagte de her knækbrød, prøvede vi at rulle dem i forskellig tykkelse, og vi blev enige om, at den perfekte tykkelse er ca. o,5 cm, og bagetiden er ca. 20 minutter ved 180 grader, men husk at bagetiden kan variere en del alt efter ovn og knækbrødstykkelse.

knækbrød

Knasende knækbrød - nem opskrift!
 
Ingredienser
  • Ingredienser
  • 200 g hvedemel
  • 1,7 dl vand
  • 1¼ dl olie
  • 50 g havregryn
  • 50 g hørfrø
  • 25 g sesamfrø
  • 25 g nigellafrø
  • 1 tsk bagepulver
  • 1½ tsk salt
Fremgangsmåde
  1. Mål og vej alle ingredienserne og ælt dem godt sammen i en skål.
  2. Del dejen i to lige store stykker. Rul dejen tyndt ud, men ikke for tyndt, ca. 5 mm. Fjern det øverste stykke bagepair og lg det andet stykke med dejen på en bageplade. Skær firkantede knækbrød ud med en pizzakniv.
  3. Bag knækbrødet ved 180 grader i ca 20 minutter. Bagetiden varierer alt efter tykkelsen på knækbrødet. Tommelfingerreglen er, at når de begynder at blive gylde, så er de færdigbagt.
  4. Opbevar knækbrødet i en lufttæt dåse

Giv knækbrødet topping!

Hvis du har lyst til at give dine knækbrød lidt topping, så skal du blot smøre lidt vand på, når du har rullet dem ud, og derefter drysse med den ønskede topping. Prøv for eksempel birkes, sesam eller chiafrø.

Følg også med på Instagram – @frk_cutecarbs

 

Share This Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Caroline 2. april 2018 at 22:10

    Kan man eventuelt erstatte nigellafrø med noget andet ? Eller bare øge mængden af nogle af de andre kerner og frø ?
    Og hvor kan man mon købe nigellafrø ?

    • Reply Cute Carbs 27. april 2018 at 23:02

      Du kan fx skifte dem ud med sesam 🙂 Mener, de har dem i Superbrugsen 🙂

    Leave a Reply

    Anmeld denne opskrift:  

    Back to top