Saftig citronkage med birkes - Cute CarbsCute Carbs

Saftig citronkage med birkes

13. februar 2016 in ♥ Kager

Birkes kan bruges i andet end brød, jeg er for eksempel ret vild med birkes i kager især i kombination med citron, jeg har blandt andet lavet disse birkes-prikkede muffins, som jeg virkelig kan anbefale. Jeg bagte fornylig denne citronkage med birkes og flødeosteglasur på toppen, den er frisk og lækker, og de små birkes giver kagen en skøn struktur med knasende små overraskeler.

 photo citronkage-med-birkes-opskrift_zpskh9vckre.jpg

Opskrift på citronkage med birkes

2 æg
150 g smeltet smør
150 g sukker
160 g mel
1 tsk. bagepulver
1 spsk. birkes (iblødsættes i 2 spsk vand)
Skal fra 1 usprøjtet citron
120 g marcipan
0,5 dl mælk
Saft fra en halv citron

Sådan laver du citronkage med birkes

  • Sæt birkes i blød i vand.
  • Pisk æg og sukker luftigt.
  • Tilsæt mel, bagepulver og rør dejen godt sammen.
  • Tilsæt nu det smeltede smør og mælken lidt ad gangen.
  • Riv marcipanen groft og vend den i dejen sammen med citronskal og citronsaft.
  • Vend til sidst birkes i dejen.
  • Kom dejen i en springform 16 eller 18 cm.
  • Bag ved 175 g i 40-45 minutter.

Flødeosteglasur
120 g flormelis
25 g blød smør
100 g flødeost
Smag til med citron

Fremgangsmåde: Pisk alle ingredienser godt sammen, til du får en cremet flødeosteglasur. Smør glasuren på den afkølede citronkage og sæt den straks på køl.

Opbevar citronkagen kagen på køl.

Share This Post

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply kathrine 13. februar 2016 at 20:40

    Hvor ser den lækker ud, den gad jeg godt nok gerne smage!

    God aften!
    http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

  • Reply Maia 1. marts 2016 at 15:06

    Jeg har lige bagt denne kage, og ved simpelthen ikke hvad der gik galt. Den faldt fuldstændig sammen da den kom ud af ovnen, og det var som om den ikke gad blive færdig. Hvad tror du der er gået galt?

    • Reply Frk. Cute Carbs 8. marts 2016 at 15:55

      Hej Maja, øv hvor irriterende! Det er svært at sige, hvad der er gået galt, men kagen er meget våd, så der er altid risiko for, at den falder en lille smule sammen i midten. Det er vigtigt, at man ikke åbner ovnen, mens kagen bager, da det kan påvirke bagningen, så kagen falder sammen i midten. Håber, den trods alt kunne spises 🙂

  • Reply Ulla 7. marts 2016 at 9:19

    Kan den bages dagen i forvejen og opbevares på køl?

  • Reply Ulla 10. marts 2016 at 8:30

    Er størrelsen på springformen kun 16-18 cm? Synes kagen ser større ud – måske synsbedrag..?

    • Reply Frk. Cute Carbs 12. marts 2016 at 12:33

      Ja, den er ret lille 🙂 Hvis du har en større form, så lav evt. halvanden portion dej.

  • Reply Ruth 9. august 2016 at 1:53

    Hvor mage dage før, kan man tillade sig at bage denne kage?

  • Leave a Reply

    Back to top