Sunde dadelkugler med masser af smag - få den nemme opskrift her!Cute Carbs

Sunde dadelkugler med masser af smag

29. november 2015 in ♥ Kager / Mini

Jul og konfektkugler går hånd i hånd, og med små børn i huset skal der være sunde varianter, og det er nok også meget godt for os voksne, at det hele ikke går op i søde sager. Da vi for nogle uger siden, var til forældrehygge med Ísak i vuggestuen, havde jeg lavet små fine dadelkugler til forældre og børn, og de fik en varm velkomst og blev hurtigt hapset af de små sødlinger. Og i dag skal de laves igen – det er perfekt adventshygge, og jeg er sikker på, at Ísak engageret spiser af sagerne undervejs.

 photo dadelkugler-sunde-opskrift_zpsdhsyf664.jpg

Sunde dadelkugler

Giver 20 dadelkugler
300 g dadler (uden sten)
2 spsk. kokosolie
4 spsk. kakao
50 g hakkede mandler
Saft fra en usprøjtet appelsin
Korn fra en vaniljestang
90 g havregryn

+

Frysetørret hindbær og sesamfrø

Sådan laver du sunde dadelkugler

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor – jeg har denne!  Blend indtil du har en helt sammenhængende og jævn masse.
Tril små dadelkugler – gør hænderne fugtige undervejs, så det nemmere at forme dadelkuglerne.
Tril de små kugler i frysetørret hindbær og nogle i sesamfrø.
Opbevar på køl – dadelkugler smager allerbedst, når de er helt kolde.

Share This Post

You Might Also Like

11 Comments

  • Reply Helga Juul Schouboe 29. november 2015 at 11:45

    Spændende opskrift, som farmor må jeg absolut prøve dem med børnebørnene som hjælpere.

  • Reply Marianna 29. november 2015 at 15:38

    Den har jeg lyst til at prøve. Skal dadlerne være friske eller tørrede?

    • Reply Frk. Cute Carbs 29. november 2015 at 22:01

      Friske – det tilføjer jeg lige opskriften 🙂

  • Reply Rikke Smedegaard 29. november 2015 at 22:37

    Prøv at tilføje rom-aroma og mandelessens smager fantastisk!

  • Reply Lotte 4. december 2015 at 22:34

    Så har jeg lavet mine allerførste dadelkugler 🙂 Det var hårdt arbejde for min stavblender, men med saft fra en ekstra appelsin lykkedes det.
    Jeg havde kun hindbær til 4 kugler, så resten fik hhv solbærstøv og friskkværnet kaffebønner på. Det fungerer rigtig fint.
    Og så tænker jeg også, at en voksenversion med lidt alkohol (cognac, rom, kirsebærlikør…) vil være god her op mod jul 😉

    • Reply Frk. Cute Carbs 4. december 2015 at 22:44

      Ja, det kan være lidt hårdt for blenderen, derfor er jeg gået over til en foodprocessor, det går lidt nemmere 🙂 Helt sikkert en god idé med lidt ekstra voksensmag i julen. Håber, du kan lide dem 🙂

  • Reply Carina 6. december 2015 at 10:23

    Jeg har desværre ikke en foodprocessor – vil det være bedst at bruge blender eller minihakker i stedet :)?

    • Reply Frk. Cute Carbs 6. december 2015 at 11:33

      En blender burde kunne klare det 🙂 Men du må nok prøve dig frem – god fornøjelse.

      • Reply Carina 6. december 2015 at 15:07

        Okay, det prøver jeg så! Tak for svar 🙂

  • Reply Mira 8. december 2015 at 20:36

    Er der et alternativ til kokosolien? Kan man bruge normal rapsolie? 🙂

  • Leave a Reply

    Back to top