Brownie med saltkaramel på toppen

 photo brownie-med-saltkaramel-fudge_zps78aalv39.jpg

I sidste uge havde vi kageuge på jobbet, der var i hvert fald kage eller andet sødt næsten dagligt, vi havde brug for lidt ekstra motivation, da de fleste kolleger nød en velfortjent efterårsferie. Jeg ved godt, jeg ikke får opdateret helt så meget, som jeg gerne vil her på bloggen, så jeg tænkte, at kage til de kageglad kolleger også betød kage til bloggen, og det lykkedes heldigvis, fordi kagen blev et hit. Den smeltede på tungen! En chokoladetung brownie med en chewy salatkaramel fudge på toppen, det kan næsten ikke gå galt, vel? Og slet ikke, når der indgår yndlingschokolade i saltkaramellen! Jeg skal snart bage den igen, og vil klart anbefale den til din “to bake”-liste.

Opskrift på brownie med saltkaramel fudge-frosting:

Det skal du bruge:
110 g smør
60 g chokolade, gerne Caraïbe – kan købes her!
110 g sukker
2 æg
15 g kakao
110 g mel

Sådan gør du:
Smelt smør og chokolade. Lad det køle.
Rør sukker i chokolademassen.
Pisk et æg i massen af gangen.
Vend til sidst de tørre ingredienser i dejen.
Beklæd en bageform med bagepapir – jeg har brugt en lille springform, 18 cm (kan købes her).
Bag brownien ved 175 grader i ca. 24 minutter.
Lad brownien køle helt af, mens du laver saltkaramel.

Opskrift på saltkaramel fudge-frosting:

1 dl fløde (38%)
50 g sukker
60 g lys sirup
70 g Dulcey – kan købes her!
½ tsk. havsalt
50 g koldt smør

Sådan gør du:
Bland alle ingredienser undtagen smør i en gryde, lad det koge indtil det tykner (10-15 minutter).
Tag gryden af varmen og rør smør i massen.
Smør nu den varme saltkaramel fudge-frostingen på brownien og stil den i køleskabet i mindst fem timer inden servering – helst natten over.

//Indeholder affiliate links//

18 tanker om “Brownie med saltkaramel på toppen”

  1. Hej,
    Den ser fantastisk ud! Hvad kan man erstatte “Dulcey” med? 100 kr. for 250 g. er for dyrt i mit budget, men vil meget gerne prøve at bage kagen.

    1. Hej Karina, har ikke prøvet med andet en Dulcey, men tænker, det kan fungere med en god hvid chokolade. Hvis du prøver, så fortæl gerne, om det fungerer her i kommentarfeltet 🙂

  2. Jeg har bagt den både med dulcey, caramelia, hvid chokolade og mørk mælk – alle resultater er virkelig vellykkede!!! Evt kan man jo lave karamelliseret hvid chokolade selv inden, og snyde sig lidt til dulcey oplevelsen 🙂

    Rigtig god opskrift!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *