Snickerskage - opskrift på lækker konfektkageCute Carbs

Snickerskage – en lækker konfektkage!

10. marts 2015 in ♥ Kager

 photo snickerskage_opskrift_zps9rjtabfz.jpg

Snickerskage! Den er god. Rigtig god – det er ikke bare en kage, men nærmere en konfektkage. En dejlig saftig bund, salte og knasende peanuts og sej karamel toppet med chokolade. Jeg har fundet opskriften hos altid inspirerende Emily Salomon – og har blot lavet små ændringer. Prøv den, hvis du er vild med snickers, men især hvis du elsker kombinationen mellem salt og sødt i bagværk, så garanterer jeg, at en kold snickerskage vil skabe glæde ved kaffebordet.

Opskrift på snickerskage

Bund
200 g blødt smør
4 dl sukker
3 æg
4 dl mel
1,5 tsk. bagepulver
230 g saltede peanuts

Sådan gør du:
Pisk smør og sukker godt sammen.
Tilsæt et æg ad gangen – pisk godt imellem hvert æg.
Bland mel og bagepulver og vend det i dejen.
Fordel dejen i en springform 24 eller 26 cm og drys peanuts over. Jeg bruger en fra Le Creuset
Bag ved 200 grader i ca. 35-40 min. Hold øje med kagen, da bagetiden kan variere meget alt efter bageform og ovn.

Karamel
1,5 dl fløde
1,5 dl sirup
75 g smør
3 dl sukker

Sådan gør du:
Bring alle ingredienserne i kog. Lad karamellen småkoge til den begynder at tykne – den skal føles lidt sej, når du rører i gryden. Det tager i hvert fald 20-25 minutter og måske mere.
Prik lidt huller i den varme kagebund og fordel den varme karamel over din snickerskage.
Sæt kagen i køleskabet, og top den først med chokolade, når den er helt kold. Du skal bruge 250 g chokolade og 0,5 dl fløde. Bland chokolade og fløde i en skål og smelt det over vandbad eller i mikroovnen.

PS: Jeg er flere gange blevet spurgt, hvor mine guldskeer er købt. De er købt hos Royal Copenhagen og er af italiensk design. Jeg købte dem som sæt sammen med gaffel, kniv og spiseske, men hvis du drømmer om fine teskeer, så faldt jeg lige over nogle fine guldskeer fra House Doctor, som kan købes pr. styk lige her. Og med koden udsalg2015 får du 10 procent rabat.

 photo snickerskage_zpsqoky4p6i.jpg

 

Indlægget indeholder affiliate links.

Share This Post

You Might Also Like

23 Comments

  • Reply Maria Dyrby Nielsen 10. marts 2015 at 19:32

    Wauw hvor ser det lækkert ud!!

  • Reply The A-Way! 10. marts 2015 at 19:59

    Mmmh den ser virkelig god ud! Det er farligt at følge dig! 😀 Jeg bliver altid så lækker sulten haha 😀
    Kh The A-Way!
    https://theawayblog.wordpress.com

  • Reply Satina Wandel 10. marts 2015 at 21:03

    Det ser godt ud!

    http://satinawandel.dk

  • Reply Nikoline 10. marts 2015 at 21:40

    Hvor ser den kage ud. Den må jeg prøve. Hvor er dine tallerkner fra? 🙂

    • Reply Frk. Cute Carbs 10. marts 2015 at 21:51

      Den er rigtig god 🙂 Dem har jeg fundet på et svensk loppemarked – mærket hedder Gustavsberg.

  • Reply Rikke 11. marts 2015 at 11:49

    Åh den ser lækker ud. Helt perfekt til når mine tøser kommer på besøg, til en dag med en masse tøsesnak og dejligmad 🙂

    • Reply Frk. Cute Carbs 11. marts 2015 at 12:01

      Ja, snickerskage og tøsehygge lyder som et perfekt match 🙂

  • Reply Henriette Olsen 12. marts 2015 at 9:56

    Den ser super lækker ud 🙂 Ved du om man kan fryse den? Og er den så fin nok når man serverer den senere efter frost?

    • Reply Frk. Cute Carbs 12. marts 2015 at 16:28

      Ja, tror sagtens, du kan fryse den, men ville vente med at komme chokoladen på.

  • Reply Annie 12. marts 2015 at 23:57

    Hvor ser den lækker ud! Den skal vist laves i weekenden, når der kommer gæster 😀

  • Reply Andrea 10. april 2015 at 14:32

    hakker du peanutsne eller drysser du dem hele på? 🙂

  • Reply Andrea 10. april 2015 at 22:31

    Du strør bare hele peanuts på, eller hvordan? 🙂

  • Reply Celina 23. maj 2015 at 16:17

    Min karamel bliver helt hård.
    Det er vel ikke meningen? 🙂

    • Reply Frk. Cute Carbs 23. maj 2015 at 22:37

      Nej, det er ikke mening, så har den kogt for længe og er blevet alt for varm.

  • Reply ida 12. august 2015 at 12:17

    hvilken slags sirup er det du bruger? 🙂

  • Reply Tinna 22. september 2015 at 21:44

    Kan der evt bruges karamelliseret mælk istedet for selv at lave karamellen?
    Mvh Tinna

    • Reply Frk. Cute Carbs 26. september 2015 at 20:20

      Ja, du kan sagtens bruge karamel af kondenseret mælk, tror jeg, har ikke prøvet, men tænker, det godt kan fungere, du får dog en noget blødere karamel 🙂

  • Reply Anna 15. marts 2017 at 7:57

    Nu har jeg kigget på denne kage i flere uher, og jeg har SÅDAN haft lyst til at bage den! Mine forældre kommer til kaffe/kage på fredag eftermiddag (det er onsdag, jeg skriver denne besked), og så tænkte jeg på, om det ville gøre noget, at bage den nu, og så lade den stå på køl? Vil det have en negativ eller positiv effekt på kagen? 🙂

    • Reply Frk. Cute Carbs 16. marts 2017 at 22:11

      Den kan sagtens holde sig god på køl i fire dages tid 🙂

    Leave a Reply

    Back to top