Picnic på Amager Fælled med burgere og S’mores - Cute CarbsCute Carbs

Picnic på Amager Fælled med burgere og S’mores

12. juli 2013 in ♥ Søde spots

 photo burger_grill_zps90d6d9d8.jpg
En perfekt picnic for mig er lækker mad, godt selskab og dejligt sommervejr. Og da jeg fornylig fik en superfin retro køletaske af Coca Cola proppet med kolde sodavand, blev der hurtigt planlagt en hyggelig picnic med kæresten på Amager Fælled – et af mine yndlingssteder på Amager. Elsker at komme ud i naturen og nyde den ro, der hersker – det er balsam for sjælen! Vi valgte Amager Fælled, fordi vi bor tæt på, men jeg synes også, der er vildt mange hyggelige picnic-steder i smukker Dragør, men det må blive en anden god sommerdag.

Med i køletasken havde vi udover Coca Cola – lækre hjemmelavede burgerboller, burgerbøffer og selvfølgelig en masse tilbehør, som bl.a. bestod af rigelige mængder cheddar, tomater, råsyltede agurker og dijon-dressing
 photo burgerboller_zps46d9ee61.jpg

 photo burger_picnic_zps8a884d93.jpg

Sådan laver du råsyltede agurker:
Du skal bruge: En halv agurk, 1 tsk. grov sennep, 2 spsk. hvidvinseddike, 2 tsk. sukker, havsalt og groft peber

Sådan gør du: Snit agurkerne i fine skiver og kom dem i en skål. Vend de andre ingredienser i og lad agurkerne stå på køl og trække i en times tid

 Sådan laver du hjemmelavet dijon-dressing
Rør 2,5 dl creme fraich, 2 tsk. mayonnaise, 1 tsk. stærk dijon, lidt frisk kværnet peber, salt og 2 tsk. olivenolie sammen til en lækker dressing – den skal være kold, så ned i køletasken med den.

Vi havde selvfølgelig også en grill med, for det gør bare det hele lidt hyggeligere – og om sommeren findes der intet bedre end at grille og spise i det fri. Til den lækre grill-burger drak vi Coca Cola og spiste lækre nye danske kartofler, som var blevet kogt hjemmefra, men varmet på grillen i olivenolie med havsalt frisk oregano og timian.

På Amager Fælled er der rigtig mange hyggelige små oaser, hvor der er borde med bænke, og hvis du ikke har din egen grill med, så er der faktisk også flere steder, hvor der er opsat grill – men husk at medbringe kul.

 photo burgerbolle_opskrift_zps57137de5.jpg

Vi grillede selvfølgelig også en lækker lille dessert – og hvad er bedre end S’mores, når man er på picnic i det fri. Det smager seriøst lækkert, og så er det supernemt at lave.

 photo smore_tre_zpsace327ed.jpg

Sådan laver du S’mores:

Du skal bruge: Digestive kiks, chokolade og marshmallows!

Sådan gør du: Grill to marshmallows på spyd over grillen. Tag en kiks og læg et stykke chokolade på og dernæst de to grillede marshmallows og slut af med lidt ekstra chokolade og en kiks.

Få en masse hyggelige picnic-idéer fra andre bloggere lige her!

Har du været på picnic denne sommer? Og hvad er et must i din picninckurv?

 

 photo smore_blog_zps0d111714.jpg

 photo smore_zps7071795f.jpg

Share This Post

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply Pia 13. juli 2013 at 8:09

    Det ser lækkert ud hvad er det for noget chokolade du bruger.
    god sommer
    Pia

  • Reply A + K = ♥ 13. juli 2013 at 12:05

    Hvor ser de bare gode ud de burgere – syltede sager og sennep er klart mine favoritter.
    Jeg griller mere i byens parker, end jeg tager på picnic, men der er skumfiduserne helt sikkert med på min liste, det er ren nostalgi – og så smager det stadig skønt 😀

    – Anne

    • Reply cutecarbs 15. juli 2013 at 21:59

      Det er også superhyggeligt i byens parker:) God sommer til dig!

  • Reply Majken Hau 17. juli 2013 at 9:55

    Ej, hvor ser det bare godt ud.
    Hvilken opskrift på burgerboller bruger du??

    • Reply cutecarbs 17. juli 2013 at 22:51

      Det var så hyggeligt. Burgerbollerne er en opskrift, jeg selv har lavet, og de var supergode, men opskriften er desværre blevet væk, hvis den dukker op igen, deler jeg den selvfølgelig på bloggen 🙂

    Leave a Reply

    Back to top