Rabarbersaft – sød og syrlig! - Cute CarbsCute Carbs

Rabarbersaft – sød og syrlig!

1. juni 2013 in ♥ Drikke

 photo rabarbersaft_3_zps9f4e7f8f.jpg
Hjemmelavet rabarbersaft er et musthave i mit køleskab denne sommer – forfriskende, sød og med den fineste lyserøde farve, kan man da kun blive afhængig! Det er supernemt at lave rababersaft, og så kan den næsten ikke bliver mere sommerligt. Jeg er fan!

Jeg lavede årets første omgang rabarbersaft i torsdags, og den blev virkelig god – perfekt sød og syrlig!

 photo rabarbersaft_2_zpsef58d3c6.jpg

Opskrift på rabarbersaft
1 kg rabarber
400 g rørsukker
1 vaniljestang
Saft fra en citron
1,7 l. vand

Sådan laver du rabarbersaft

  • Skær rabarberne i skiver og kom dem i en gryde og tilsæt sukker, vand, vaniljekorn og citronsaft
  • Kog det hele op, og lad det koge i 7-8 minutter, indtil rabarberne er helt møre
  • Tag gryden af varmen og lad saften afkøle lidt
  • Sigt rabarbersaften gennem et almindeligt sigte, og siden igennem en saftsil eller et klæde f.eks. et rent viskestykke
  • Kom den færdige rabarbersaft på skoldede flasker

Opbevar den fine lyserøde saft på køl – den kan holde sig i op til tre uger. Server rabarbersaften med isterninger og lidt postevand eller vand med brus, så du får en let boblende og meget sommerlig drik!

Tip! Du kan også blande rabarbersaften med lidt champagne – en lækker voksendrik!

 photo rabarbersaft_zps4fc4a4a1.jpg
 photo rabarbersaft_1_zpsafeb15f4.jpg

Share This Post

You Might Also Like

26 Comments

  • Reply Louise 1. juni 2013 at 21:12

    Nu må jeg spørge igen. Hvor er den flotte karaffel fra?

    • Reply cutecarbs 2. juni 2013 at 21:51

      Den er købt i Bahne for flere år siden 🙂

  • Reply Julie/Gane&Gaffel 1. juni 2013 at 22:35

    Uij en smuk rød farve! Jeg har endnu ikke fået rabarber i år – en stor fejl!

    • Reply cutecarbs 2. juni 2013 at 21:50

      Ja, dem skal du snarest have fingre i 🙂 Jeg elsker rabarber – og rabarbersaft er helt klart en ny sommerfavorit! Kh Tóra

  • Reply sanja / Helseqvinden 2. juni 2013 at 23:34

    Æv, jeg har ikke fået rabarber endnu, men det ser skønt og lækkert ud
    Klem

  • Reply Vibeke 3. juni 2013 at 8:22

    Neej, hvor ser det godt ud! Det må jeg prøve! Jeg har kigget på adskillige opskrifter (og droppet ideen igen, fordi det så så omstændigt ud), men det her ser jo LET ud 🙂

  • Reply Malene Rønsholt 4. juni 2013 at 20:37

    Det ser super lækkert ud – det må jeg prøve at lave! Hvor lang tid holder det sig ca. i køleskabet? 🙂

    • Reply cutecarbs 5. juni 2013 at 9:29

      Tak – rabarbersaften smager skønt! Den kan holde sig i ca. to uger 🙂

  • Reply Lille mig:) 13. juni 2013 at 18:59

    Hvor har du købt de super fine sugerør henne?

  • Reply Anahita 13. juni 2013 at 23:30

    Super fin blog! Rigtig flotte billeder! Glæder mig til at prøve dine opskrifter.

    Må man spørge hvor du har købt de glas? De er pæne! 🙂

    • Reply cutecarbs 14. juni 2013 at 8:14

      Tak:) Ja, de fine glas er fra Dora på Værnedamsvej:)

  • Reply Charlotte Lindhardt 16. juni 2013 at 18:06

    Jeg kaster mig ud i denne meget overskuelige opskrift i aften.
    Glæder mig 🙂

    • Reply cutecarbs 16. juni 2013 at 21:25

      God fornøjelse:)

  • Reply tre yndlings | Charlotte Lindhardt 20. juni 2013 at 19:36

    […] rabarbersaft. Opskriften er fundet ovre på den fine blog Cute Carbs. Det smager lige så lækkert, som det er pænt! […]

  • Reply Linda 23. juni 2013 at 13:57

    Hej – ser godt ud.
    Hvad med vinsyren?
    Hilsen Linda

    • Reply cutecarbs 30. juli 2013 at 7:55

      Tak:) Synes ikke, der er brug for vinsyre i denne opskrift.

  • Reply Maria 18. juli 2013 at 14:52

    Har lige lavet en gang rabarbersaft efter din opskrift.
    Hold da op det er nemt og lækkert.
    Må ud efter flere rabarber (har tømt vores have), så jeg kan lave en gang mere.

    • Reply cutecarbs 30. juli 2013 at 7:53

      Det er nemlig superlækkert og nemt:) Er også kæmpefan af rabarbersaft:)

  • Reply sophiecarolinegreen@gmail.com Green 29. juli 2013 at 21:23

    Hej, hvor ser det fint ud!
    Hvor meget saft ender man ca. ud med at have hvis man følger opskriften dér?

    • Reply cutecarbs 30. juli 2013 at 7:52

      Tak 🙂 Ca. 2 liter.

  • Reply Ida 16. maj 2014 at 15:03

    Hvad er forholdene på rabarbersaft og vand når du drikker det? 🙂

  • Reply Maria 24. maj 2015 at 19:55

    Hvor ser det bare lækkert ud. Tror du det er muligt at fryse ned?

  • Reply Lillian 22. maj 2016 at 12:03

    Åh vender tilbage til denne opskrift igen igen. Har lavet den hvert år, siden du postede første gang 🙂

    • Reply Frk. Cute Carbs 22. maj 2016 at 20:49

      Dejligt, den er en succes hos dig, vi er også vilde med den herhjemme, lavede den i sidste uge 🙂 Tak for din søde kommentar.

    Leave a Reply

    Back to top