Is med mintchokolade - Cute CarbsCute Carbs

Is med mintchokolade

31. januar 2012 in ♥ Is

Italiensk is har efter min mening den helt rigtige konsistens – cremet, luftig og blød. Og da jeg i sidste uge fik den fineste lille retro ismaskine fra OBH, så kastede jeg mig ud i at lave cremet is a la italia..
Photobucket
Det skal du bruge:
2 dl fløde

4 dl sødmælk

115 g sukker

4 æggeblommer

½ vaniljestang

2 plader Aero (mintchokolade)

Sådan gør du:

Varm mælk og fløde sammen med vaniljestangen i en gryde. Varm massen op til lige før den koger.

Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse. Varm æggesnapsen ved svag varme og tilsæt den varme mælkemasse langsomt, mens du pisker. Massen skal ikke koge. Pisk til massen begynder at blive tyk.

Lad ismassen afkøle i et par time.

Hak Aero eller en anden mintchokolade.
Photobucket

Hæld ismassen i ismaskinen og lad denne køre til den bliver tyk. Tilsæt chokoladen. Hvis ismaskinen ikke kan gøre det alene, så sæt isen i fryseren i en time, så den får den helt rigtige konsistens.

Tip! Hvis du ikke har en ismaskine, kan du nøjes med at sætte isen i fryseren og røre i den med jævne mellemrum.

Husk at følge Cute Carbs på facebook, så er du altid opdateret.
Photobucket

Share This Post

You Might Also Like

7 Comments

  • Reply Superheltemor 3. februar 2012 at 20:49

    Mums! God ide med aero! Hvad kostede ismaskinen og synes du den er god? Mine børn ønsker sig en

  • Reply cutecarbs 5. februar 2012 at 10:45

    Ismaskinen koster 449: http://www.wupti.com/Produkter/Husholdning/Koekkenudstyr/409405/OBH-Ismaskine.html
    Synes faktisk den er meget god, hvis man ikke skal lave is til så mange … maks tre personer:)

  • Reply Rikke Friis 7. februar 2012 at 9:20

    Hvor ofte skal man røre i isen, og hvor længe skal den fryse? 🙂

  • Reply cutecarbs 8. februar 2012 at 10:53

    Hej Rikke! Med ismaskinen var det ca. 15 minutter.. Hvis du ikke har en ismaskine, så skal du røre en gang i timen, indtil isen har fået en cremet konsistens:)

  • Reply Cæcilie 20. februar 2012 at 18:57

    Uh den chokolade ser spændende ud! Hvor får man fat i den?

  • Reply cutecarbs 20. februar 2012 at 20:24

    Hej Cæcilie, den smager også megagodt.. Jeg køber altid et lille lager, når jeg er på Færøerne, fordi den er lidt svær at få fingre i herhjemme.. Men du kan købe den over nettet:-) Tjek det her link: http://vegetarbutikken.dk/chokolade-slik-c-34.html?page=2&sort=3a
    Kh Tóra

  • Reply Anja 31. juli 2016 at 21:20

    Det er ikke en chokolade men en is, nogle der ved hvor jeg kan købe den ?

  • Leave a Reply

    Back to top