Gammeldags lagkage med sveskekompot - Cute CarbsCute Carbs

Gammeldags lagkage med sveskekompot

6. januar 2012 in ♥ Desserter / ♥ Kager

En klassisk gammeldags lagkage, som er lækker til aftenkaffen, hvis man altså er til svesker. Min mor laver den altid med sveskekompot, selv foretrækker jeg rabarberkompot, men det er jo ikke sæson for rabarber nu. Her får I opskriften på min mors gammeldags lagkage.

Følg Cute Carbs på facebook, så går du ikke glip af nye søde sager.

Det skal du bruge:

Sveskekompot: Ca. 20 stenfri svesker sættes i blød i vand, så vandet dækker. Lad det stå i ca. 5-6 timer.  Drys 5-6 spsk. sukker over. Kog hele massen ved svag varme og rør, til det får en syltetøjs-agtig konsistens.

Creme: 2 æggeblommer, 3 spsk sukker, 1 spsk majsstivelse (Maizena), ca. 3 dl sødmælk

Rør æggeblommer, sukker og majsstivelse sammen i en tykbundet gryde, og rør mælken i lidt ad gangen. Varm blandingen op ved svag varme under omrøring.  Lad cremen køle af i en skål – husk at røre i af og til.

Køb tre gode lagkagebunde hos bageren. Og husk også makroner.

Sådan gør du:

Læg en lagkagebund på et fad og læg et lag af makroner og siden sveskekompot.

Læg en lagkagebund over laget med sveskekompot og makroner. Og fordel nu den kolde creme over lagkagebunden. Top med den sidste lagkagebund, og lad lagkagen stå og trække et par timer.

Inden servering dækkes lagkageen med let pisket flødeskum og lidt groftrevet chokolade.

Share This Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Back to top