Rabarberkage med marcipan

 photo rabarberkage_marcipan_zpse3869354.jpg

Så er det igen den tid på året, hvor rabarber er en fast ingrediens i mit køkken, og det betyder bl.a. hjemmebagt rabarberkage! Elsker rabarber, og synes de er helt perfekte i bagværk, så der er efterhånden en masse rabarberkager på bloggen – tjek f.eks. min hvide chokoladebrownie med rabarberstykker! Men selvom der allerede er en masse opskrifter med rabarber på bloggen, så er der altid plads til flere, så jeg lover, der kommer et par stykker henover sommeren. Jeg begynder rabarbersæsonen med en lækker rabarberkage med marcipan – saftig, frisk og skøn! Og helt perfekt til five o’clock tea på tereassen eller altanen.

Da jeg forleden var på loppemarked i Sverige, købte jeg en masse fine kageforme med hjem, og en af de smukke randforme var helt perfekt til rabarberkagen. Men hvis du ikke har en randform, kan rabarberkagen sagtens bages i en almindelig springform, men så er bagetiden muligvis lidt kortere, du må prøve dig frem.

 photo rabarberkage_marcipan_rabarber_zpsdd9e1d8f.jpg

Opskrift på rabarberkage:

4 æg
250 g sukker
250 g mel
2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
1 dl mælk
200 g smør (smeltet)
200 g rabarber
180 g marcipan

 photo rabarberkage__zpsec208987.jpg

Sådan laver du rabarberkagen:

  • Pisk æg og sukker luftigt
  • Tilsæt de tørre ingredienser og rør dejen godt sammen
  • Tilsæt nu det smeltede smør og mælken lidt ad gangen
  • Vend 100 g groftrevet marcipan i dejen. Gem 80 g til senere
  • Skær rabarberne i små stykker og vend dem i mel – det gør, at de ikke alle ender i bunden af den færdigbagte rabarberkage
  • Spray en randform med fedt
  • Kom halvdelen af dejen i formen – læg nu et lag af marcipanskiver over dejen, og kom så resten af dejen i formen
  • Bag rabarberkagen ved 180 grader i 65-70 min.
  • Vend den let afkølede kage på et kagefad

Tip! Giv den kolde rabarberkage det sidste finish med et fint drys flormelis og frysetørrede hindbær.

Rabarberkagen skal opbevares på køl – og den smager rigtig godt på anden dagen – det sagde mine kollegaer i hvert fald 🙂

Og jeg glæder mig allerede til den næste hjemmebagte rabarberkage!

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

 photo rabarberkage_zps55128788.jpg

22 tanker om “Rabarberkage med marcipan”

  1. Ih! Rabarber! Det er bare det bedste der findes! Jeg bruger også megen tid på at udtænke nye måder at bruge rabarber på lige for øjeblikket. Helst i kager eller desserter. Den der syrlige søde smag kan man ikke få nok af! Din rabarberkage ser meget lækker ud. Du er velkommen til at kigge fordi på min blog og tjekke mine rabarberopskrifter 🙂 Jeg vender i hvert fald tilbage til din blog en anden dag. Smukke billeder!
    Mvh Ulrika

    1. Enig 🙂 Og tak for de søde ord 🙂 Sikke mange lækre rabarberopskrifter, du har på din blog. Kh Tóra

  2. Hvor ser den super lækker ud. Jeg er en sucker for marcipan og denne sag af en forårs/sommer kage med rabarber ser virkelig syndlig ud!!! Mums!!! Den skal prøves. Tak for opskriften!!

    1. Elsker også kombinationen af marcipan og rabarber, så denne rabarberkage er et sikkert hit. God fornøjelse med den 🙂

  3. Hvor ser den skøn ud! Den vil jeg servere for familien til min fødselsdag 🙂

    Jeg ved ikke om det er et dumt spørgsmål, men hvordan har du lavet de fine, lyserøde striber på kagen? 🙂

    1. Lyder som en god idé til en fødselsdag 🙂 Det er slet ikke et dumt spørgsmål – striberne er der pga. strukturen i formen, og når jeg drysser med flormelis og frysetørret hindbær, bliver strukturen så fint fremhævet. Vh Tóra

  4. Det lyder som en fantastisk kage!
    Med de mængder du har angivet, hvor mange personer vil du så vurdere at kagen er til?

  5. Pingback: » Rabarber/marcipan kage. Far, Mor & Frikadeller

  6. Hej. Ser så lækkert ud, men mon man kan lave den som muffins? Hvor lang tror du så bagetiden er?
    Lækker blog!

  7. Din opskrift var LIGE hvad den “tykke” gravide her manglede i dag, da jeg havde lyst til at bage mine favorit muffins med rabarber i “gigant” version… Glemte desværre det fugtige viskestykke rundt om under bagningen, så den blev med top på! Men nøj den blev god! Og vanvittigt godt tip med at vende rababeren i mel først!! Glæder mig til at erstatte dem med bær, på samme måde!

    Jeg lavede en af mine favorit frostingen “Cremecheese” med citron og kom på! Måske kan du se billeder på linket her: https://m.facebook.com/groups/276980435737160

    Kh Mrs’Holmgaard

  8. Skal til at bage din kage. Men har ikke sådan en formor str. Hvad hedder den og hvor tror du at jeg kan købe den ?

  9. Lækker opskrift 🙂 Den vil jeg bage til mine kollegaer i morgen. Hvad str. har den randform som du brugte? 🙂

  10. Hvornår var det, du kommer rabarberstykkerne i dejen?og hvordan får bunden denne lyserød farve??

Skriv et svar til Maria Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *