Bananvafler – de bedste morgenmadsvafler!

Bananvafler med masser af topping er en morgenmadsfavorit af den lidt sundere slags, hvilket jo er ret perfekt som start på en god morgen. Og det bedste er, når der er toppingfest på morgenmadbordet, og vafler indbyder virkelig til al slags topping både den sunde slags og den lidt mindre sunde slags.

bananvafler - en god opskrift

De bedste bananvafler

Bananvafler er ret perfekte som en morgenmadsvaffel, og jeg har virkelig prøvet mange varianter, men uden at blive særlig begejstret, jeg er i hvert fald ikke blevet fan af bananvafler, før jeg lavede dem her.

Jeg har en bananglad 3-årig herhjemme, så derfor ville jeg gerne finde frem til en opskrift, vi alle synes, var god, og det er lykkedes med denne. Det er nemt at lave bananvafler, og ingredienserne, der skal bruges, har du sikkert allerede, så er det lige et vaffeljern. Jeg bruger et belgisk vaffeljern, men er sikker på, at bananvaflerne også kan bages i et almindeligt vaffeljern, jeg har dog ikke prøvet.

Mit vaffeljern er  fra Sage  (reklamelink)- det er i den dyrere ende, men jeg er virkelig glad for det, vi bruger det rigtig meget, så en klar anbefaling herfra! Vi bruger det nok allermest til de her lækre yndlings belgiske vafler!

Er du mere til pandekager, så finder du en opskrift på bananpandekager her!

bananvafler

Bananvafler – de bedste morgenmadsvafler!
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 4
Ingredients
  • 1 stor banan
  • 50 g havregryn (blendet til mel)
  • 3 æg
  • 50 ml kokosmælk
  • 1/2 tsk. kanel
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 1/2 tsk. bagepulver
Instructions
  1. Blend bananen, kokosmælk og æg sammen med stavblender til alle klumper er helt væk.
  2. Blend havregryn til mel brug fx en minihakker.
  3. Rør havregrynsmel, bagepulver, kanel og vaniljepulver i bananmassen.
  4. Bag bananvaflerne i et belgisk vaffeljern.
  5. Nyd de lune vafler med lækre toppings – vi har på billedet toppet med kokosskum, chokolade-peanutbutter og frugt.

Husk at følge Cute Carbs på Facebook eller Instagram, så går du ikke glip af nye, søde opskrifter.

1 tanke om “Bananvafler – de bedste morgenmadsvafler!”

  1. Hejsa. Tusind tak for dine gode opskrifter. Hvilket program bruger du på Sage vaffeljernet til bananvaflerne? Bliver de sprøde ligesom de belgiske vafler?

Skriv et svar til Velina L Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *