Grillet ananas med vaniljeskyr

Sommer er lig med lækker mad på grillen, og selv om sommeren ikke har vist sig fra sin bedste side indtil videre, så har vi brugt grillen flittigt herhjemme. Sidste gang vi havde gang i grillen, lavede jeg denne supernemme og lækre sommerdessert – grillet ananas med vaniljeskyr.

Photobucket

Du skal bruge: En frisk ananas, ahornsirup, skyr og vaniljesukker.

Sådan gør du:

  • Skær ananassen i skiver – fjern den hårde ‘kerne’ i midten
  • Pensl ananasskiverne med ahornsirup og læg dem på grillen. Lad dem blive gyldne og helt gennemvarmet
  • Mens ananassen ligger på grillen: Rør 250 g skyr sammen med 1 tsk vaniljesukker
  • Server ananasskiverne med lidt vaniljeskyr i midten og drys evt. med frysetørrede jordbær eller hindbær

En lækker og nem sommerdessert, som helt sikkert vil begejstre alle, der er glade for ananas.

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager.

Photobucket

2 tanker om “Grillet ananas med vaniljeskyr”

  1. Hej “cutecarbs” 🙂 Sikke en fin, fin blog du har dig. Savler jo helt over dine lækre madbilleder, hi hi. Jeg ved i hvert fald, hvad der skal på grillen næste gang, at vejret er til det. Jeg blogger selv en smule om mad, men slet ikke i samme omfang som dig 🙂
    Knus, og god aften!

    http://smilanne.blogspot.com

Skriv et svar til cutecarbs Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *