Dinosaur-kage til fødselsdag i børnehaven
 
Forberedelsestid
Bagetid
Tid
 
Det her er en virkelig stor opskrift på banankage, men hvis man vil have lidt højde på kagen, så skal der bages to bunde.
Antal: 16
Ingredienser
  • BANANKAGE
  • 200 g dadler (uden sten)
  • 8 modne bananer (mellem størrelse)
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • 340 g hvedemel
  • 5 tsk. bagepulver
  • 8 æg
  • 300 g smeltet smør
  • CHOKOLADEFROSTING
  • 340 g flormelis
  • 30 g kakao
  • 110 g smør
  • 0,5 dl sødmælk
  • KRYSTALLISERET CHOKOLADE
  • 150 g vand
  • 150 g sukker
  • 150 g mørk chokolade
  • + 100 g grøn lemon chokolade fra Callebaut, kan dog udskiftes med andre typer chokolade.
Fremgangsmåde
  1. BANANKAGE
  2. Blend dadlerne i en minihakker.
  3. Pisk æggene sammen til de er skummende.
  4. Rør mel, bagepulver og vaniljepulver i dejen.
  5. Bland dadlerne godt ind i dejen.
  6. Mos eller blend bananerne og vend dem i massen.
  7. Rør til sidst det smeltede smør godt ind i banankagedejen.
  8. Fordel dejen i to springforme på 24-26 cm.
  9. Bag ved 170 grader varmluft i ca. 40 minutter.
  10. CHOKOLADEFROSTING
  11. Kom alle ingredienser i en skål, og pisk dem sammen. Begynd med lav hastighed, så du får samlet massen. Og pisk så med høj hastighed, indtil frostingen er let og luftig.
  12. KRYSTALLISERET CHOKOLADE
  13. Kog en sukkersirup - kom sukker og vand i en gryde - kog indtil det rammer omkring 130 grader.
  14. Hæld chokoladen op i gryden med sukkersiruppen og pisk med en elpisker, så der dannes fine chokoladekrystaller.
  15. Fordel den krystalliserede chokolade på et stykke bagepapir og lad den køle af.
  16. SAML DINOSAUR-KAGEN
  17. Begynd med at lægge en afkølet banankagebund på et kagefad, smør et lag chokoladefrosting på toppen, og læg så den anden banankagebund på toppen. Smør kagen op med chokoladefrosting på siderne og toppen. Sæt kagen på køl i mindst 15 minutter, så frostingen sætter sig. Hæld smeltet grøn chokolade langs kanten på toppen, så den løber lidt ned af siderne. Drys toppen med krystalliseret chokolade og kom evt. lidt på kagefaden også. Placer dinosaurerne på toppen af kagen.
Recipe by Cute Carbs at http://www.cutecarbs.com/2017/06/dinosaur-kage-til-boernefoedselsdag/