Gulerodskage med frisk cheese-topping

 photo gulerodskagen_zps73357338.jpg
Gulerodskage er en af mine absolut yndlingskager, men den kan desværre hurtig blive kedelig med en alt for sød frosting og en tør kage, men til gengæld kan en gulerodskage være magisk, hvis kagen er saftig og fuld af smag, og frostingen er frisk og syrlig – det er den type gulerodskage, jeg elsker!

Jeg har efterhånden bagt en masse gulerodskager i jagten på den absolut bedste version af den skønne kage – og nu er det lykkedes mig at bage verdens bedste gulerodskage, hvis jeg selv skal sige det. Det er i hvert fald den bedste, jeg har smagt! Det er ren kagelykke! Og I skal selvfølgelig have opskriften, så I også kan nyde denne skønne kage, som er supernem at lave. Advarsel: Den er vanedannende! Kan man mon blive afhængig af gulerodskage?Ja, det tror jeg godt, man kan!
 photo gulerodskage_1_zps23d1682b.jpg

 photo gulerodskage_opskrift_kage_zps32baf779.jpg

Opskrift på gulerodskage:

4 æg
100 g sukker
120 g brun farin
1 strøget tsk salt
2 tsk kanel
2 tsk bagepulver
1,5 dl olie
180 g mel
4 store gulerødder (300 g)
50 g finthakkede tørre abrikoser

Sådan laver du gulerodskage:

    • Pisk æg, sukker og farin godt sammen
    • Bland hvedemel, salt, kanel og bagepulver sammen og rør det i dejen
    • Tilsæt olien
    • Vend til sidst de revne gulerødder og de finthakkede abrikoser i dejen
    • Fordel dejen i en smurt springform (20 el. 22 cm)
    • Bag kagen ved 175 grader ca. 50 minutter

 photo gulerodskage_zps867a5f83.jpgCheese-topping:
75 g blødt smør
150 g flødeost
100 g flormelis
Korn fra en vaniljestang
Smag til med saft fra en økologisk citron

Sådan laver du frosting:

Pisk alle ingredienser sammen til en cremet masse, og top den kolde kage med den friske ostemasse

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager. Du kan også finde mig på instagram @frk_cutecarbs

Hvis du prøver opskriften på denne skønne gulerodskage, så ville jeg blive superglad for at høre, hvad du synes 🙂

Læs også: Lækre lakrids-cupcakes med flødeost frosting.

 photo gulerodskage_opskrift_zpsb326a6a8.jpg

56 tanker om “Gulerodskage med frisk cheese-topping”

    1. Der skal kun olie i dejen, var vist kommet til at skrive smør i stedet for olie i “sådan gør du”.. Beklager 😉 Kh Tóra

  1. Der ser lækkert ud! Tror du man kan bruge samme metode og opskrift til cupcakes? Vil gerne lave fine gulerods cupcakes ser du… 🙂

  2. Er det et meget dumt spørgsmål at spørge hvilken olie du bruger? Den ser nemlig så fin ud at jeg sørme tror jeg skal bage min første gulerodskage..:)

    1. Jeg undlod abrikoserne, og det er klart ikke sidste gang jeg laver den, selv her på tredje dagen er den total lækker og moist 🙂
      Toppingen kiksede dog fuldstændig, tiltrods for at jeg har lavet creamcheese masser af gange, der var mega mange smør klumper selvom smørret var helt blødt 🙁

  3. Hej Tóra.
    Jeg har lige bagt denne skønherlighed af en kage, og mums den er lækker! Dog blev min ret flad, iforhold til din på billedet? Hvordan kan det være?
    God weekend

  4. Hvad ville du umiddelbart sige at kagen skulle have i ovnen, hvis man nu begik sig ud i at lave en dobbeltportion?:)

    1. som kostvejleder, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvordan jeg mon kunne ernæringsforbedre din kage, men på den anden side, så er der bare nogle ting, hvor man skal nyde den fuldente og ægte smag. kagen er sikkert spækket med masser af kalorier, men med lige din gulerodskage tror vil være det hele værd.

  5. Hey Tóra. Havi í dag baka hesa gularótskakuna til mín føroyska bindiklubba, hon bleiv so væl dámd, var mjúk og saftig. Abrikosurnar gera undirverk.
    Takk fyri góða uppskrift 🙂

  6. Har bagt den to gange nu – anden gang som muffins. Gav dem 40 minutter og de blev perfekte. Pyntede dem med lidt ekstra fint hakkede abrikoser på toppen. Så rigtig fint ud 🙂 Tak for den lækre opskrift! Det er helt sikkert en, jeg kommer til at lave mange gange fremover.

  7. Hey góða´Tóra, havi ikki sjálv baka hesa ENN, men okur fingið eitt pettið oman frá mammu tíni, má bara siga, at hetta er tann besta gularrótakakan ever:)

  8. Jeg har lige bagt denne kage, og den smager SÅ godt! Den bliver skrevet ind i den store opskriftbog! Mange tak

  9. Min faldt total sammen da jeg tog den ud af ovnen! Nu er jeg spændt på at smage den.. Bager du ved varmluft eller alm?
    Mvh Louise

  10. den her opskrift er for længst blevet en af mine “sikre vinder opskrifter” som bare virker hver gang og altid falder i smag hos alle, store som små. laver den nu igen-igen til fest i morgen :smiley: så tusind tak for opskriften!

  11. Jeg er meget kritisk, når det kommer til opskrifter i min samling – det er kun de bedste, der får adgangstilladelse. Din gulerodskage vandt indpas med det samme – max antal komplimenter herfra!

    Jeg tilføjede sidst ristede nødder samt rosiner, der har ligget i blød i rom, til opskriften. Det kan anbefales 🙂

  12. Fantastisk kage! Er glad for at det var netop den opskrift, som jeg syntes var mest lokkende, da jeg googlede gulerodskage 🙂 Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg kigger forbi 😀
    En lille ting med topping’en: Hvilken flødeost og smør bruger du? Jeg brugte philadelphia classic creme cheese og kærgården smør og et eller andet ved den, som ikke smagte heeelt så fantastisk, som når jeg ellers har smagt den slags topping..

    Men alt i alt – FÅÅRG en god kage <3<3

    1. Hej Thea, velkommen til 🙂 Dejligt, du kunne lide kagen. Jeg bruger Philadelphia og saltet Lurpak-smør, det er ikke en sød men en frisk frosting, hvis du ønsker den sødere, så kan du bruge mere flormelis 🙂

  13. Pingback: Gulerodskage med flødeostecreme | koekkenet

  14. Pingback: MIT EGET BAGERI | SimoneOverbye blog

  15. Jeg har bagt denne skønne kage en milliard gange (dog uden abrikoser), men i denne weekend bagte jeg 16 bunde af kagen og byggede den op som en 4 etagers “semi-naked” bryllupslagkage! Den var et hit, super lækker og et billigt alternativ til en traditionel bryllupskage. Tusind tak for denne perfekte opskrift!

    1. Jeg har ikke prøvet at fryse den ned, så jeg må være dig svar skyldig, men umiddelbart tror jeg sagtens, den kan fryses ned (selvfølgelig uden frosting) og bevare den gode smag

  16. Hej, jeg skal bage denne kage til min lillesøsters studentergilde. Kan man pynte kagen dagen inden? OG hvis den skal bages i en bradepande tror du så den er til at få ud? Og vil den blive tør i siderne inden midten er gennembagt?
    På forhånd mange tak for hjælpen.

    1. Hey 🙂 Ja, du kan godt pynte kagen dagen inden, cremen er ikke lige så lækker, men kan sagtens spises og smager også godt. Tror ikke umiddelbart, den er supergod i en bradepande, da den er ret “våd” i det. God studenterfest 🙂

Skriv et svar til Sajra Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *