Gulerodskage med frisk ostecreme på toppen - lækker opskrift!Cute Carbs

Gulerodskage med frisk cheese-topping

15. september 2013 in ♥ Kager

 photo gulerodskagen_zps73357338.jpg
Gulerodskage er en af mine absolut yndlingskager, men den kan desværre hurtig blive kedelig med en alt for sød frosting og en tør kage, men til gengæld kan en gulerodskage være magisk, hvis kagen er saftig og fuld af smag, og frostingen er frisk og syrlig – det er den type gulerodskage, jeg elsker!

Jeg har efterhånden bagt en masse gulerodskager i jagten på den absolut bedste version af den skønne kage – og nu er det lykkedes mig at bage verdens bedste gulerodskage, hvis jeg selv skal sige det. Det er i hvert fald den bedste, jeg har smagt! Det er ren kagelykke! Og I skal selvfølgelig have opskriften, så I også kan nyde denne skønne kage, som er supernem at lave. Advarsel: Den er vanedannende! Kan man mon blive afhængig af gulerodskage?Ja, det tror jeg godt, man kan!
 photo gulerodskage_1_zps23d1682b.jpg

 photo gulerodskage_opskrift_kage_zps32baf779.jpg

Opskrift på gulerodskage:

4 æg
100 g sukker
120 g brun farin
1 strøget tsk salt
2 tsk kanel
2 tsk bagepulver
1,5 dl olie
180 g mel
4 store gulerødder (300 g)
50 g finthakkede tørre abrikoser

Sådan laver du gulerodskage:

    • Pisk æg, sukker og farin godt sammen
    • Bland hvedemel, salt, kanel og bagepulver sammen og rør det i dejen
    • Tilsæt olien
    • Vend til sidst de revne gulerødder og de finthakkede abrikoser i dejen
    • Fordel dejen i en smurt springform (20 el. 22 cm)
    • Bag kagen ved 175 grader ca. 50 minutter

 photo gulerodskage_zps867a5f83.jpgCheese-topping:
75 g blødt smør
150 g flødeost
100 g flormelis
Korn fra en vaniljestang
Smag til med saft fra en økologisk citron

Sådan laver du frosting:

Pisk alle ingredienser sammen til en cremet masse, og top den kolde kage med den friske ostemasse

Følg Cute Carbs på facebook eller på bloglovin, så går du ikke glip af nye søde sager. Du kan også finde mig på instagram @frk_cutecarbs

Hvis du prøver opskriften på denne skønne gulerodskage, så ville jeg blive superglad for at høre, hvad du synes 🙂

Læs også: Lækre lakrids-cupcakes med flødeost frosting.

 photo gulerodskage_opskrift_zpsb326a6a8.jpg

Share This Post

You Might Also Like

56 Comments

  • Reply Tine 21. april 2012 at 19:47

    Åh hvor får jeg bare lyst til gulerodskage nu! 😀

    http://liseogtine.wordpress.com/

    • Reply cutecarbs 23. april 2012 at 19:39

      🙂 Smager også dejligt!

  • Reply Mad+for+Galleriet 21. april 2012 at 22:15

    Craver også et stykke 🙂

    http://madforgalleriet.wordpress.com/

    • Reply cutecarbs 23. april 2012 at 19:39

      Det smager også mums 🙂

  • Reply Anna 23. april 2012 at 18:14

    hvor mange personer er den lækre kage til? 🙂

    • Reply cutecarbs 23. april 2012 at 19:38

      Ca. 10 🙂

  • Reply Mie Sørensen 30. april 2012 at 13:44

    Hvor meget smør skal der i?

    • Reply cutecarbs 30. april 2012 at 20:32

      Der skal kun olie i dejen, var vist kommet til at skrive smør i stedet for olie i “sådan gør du”.. Beklager 😉 Kh Tóra

  • Reply Sidsel 12. juli 2012 at 9:10

    Der ser lækkert ud! Tror du man kan bruge samme metode og opskrift til cupcakes? Vil gerne lave fine gulerods cupcakes ser du… 🙂

    • Reply cutecarbs 1. april 2013 at 21:23

      Ja, men så skal kagerne bages i lidt kortere tid 🙂

  • Reply Maja 15. september 2013 at 21:33

    Er det et meget dumt spørgsmål at spørge hvilken olie du bruger? Den ser nemlig så fin ud at jeg sørme tror jeg skal bage min første gulerodskage..:)

    • Reply Cute Carbs 16. september 2013 at 11:17

      Du kan bruge olivenolie eller solsikkeolie 🙂

  • Reply A+K 15. september 2013 at 21:41

    Årh altså! Og så med creamcheese topping!

    – Anne

    • Reply Cute Carbs 16. september 2013 at 11:16

      Ja, cremecheese topping er det bedste 🙂

  • Reply Sanne 16. september 2013 at 10:17

    Ser lækkert ud! Kan man undlade abrikoserne? 🙂

    • Reply Cute Carbs 16. september 2013 at 11:16

      Ja, det kan du godt 🙂

    • Reply Julie 29. september 2013 at 19:50

      Jeg undlod abrikoserne, og det er klart ikke sidste gang jeg laver den, selv her på tredje dagen er den total lækker og moist 🙂
      Toppingen kiksede dog fuldstændig, tiltrods for at jeg har lavet creamcheese masser af gange, der var mega mange smør klumper selvom smørret var helt blødt 🙁

      • Reply Cute Carbs 1. oktober 2013 at 7:46

        Lyder dejlidt, at kagen var et hit, men irriterende med klumper i frostingen 🙁

  • Reply Dorte 27. september 2013 at 10:26

    Den ser vildt lækker ud

  • Reply Cille 26. oktober 2013 at 10:49

    Hej Tóra.
    Jeg har lige bagt denne skønherlighed af en kage, og mums den er lækker! Dog blev min ret flad, iforhold til din på billedet? Hvordan kan det være?
    God weekend

    • Reply Cute Carbs 26. oktober 2013 at 11:43

      Har du måske brugt en lidt større form, min er vist kun 16 cm 🙂

  • Reply Cecilie 8. november 2013 at 18:04

    Hvad ville du umiddelbart sige at kagen skulle have i ovnen, hvis man nu begik sig ud i at lave en dobbeltportion?:)

    • Reply Cute Carbs 8. november 2013 at 20:42

      Det er svært at sige – prøv dig frem og test undervejs, det er vigtigt, den ikke får for meget 🙂

  • Reply Samantha 31. december 2013 at 5:12

    Jeg elsker gulerodskage. din ser virkelig lækker ud!

    • Reply Cute Carbs 6. januar 2014 at 13:53

      Det er også en af mine yndlingskager 🙂

    • Reply Samantha 6. januar 2014 at 15:51

      som kostvejleder, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvordan jeg mon kunne ernæringsforbedre din kage, men på den anden side, så er der bare nogle ting, hvor man skal nyde den fuldente og ægte smag. kagen er sikkert spækket med masser af kalorier, men med lige din gulerodskage tror vil være det hele værd.

  • Reply Britt 20. februar 2014 at 23:44

    Hey Tóra. Havi í dag baka hesa gularótskakuna til mín føroyska bindiklubba, hon bleiv so væl dámd, var mjúk og saftig. Abrikosurnar gera undirverk.
    Takk fyri góða uppskrift 🙂

    • Reply Cute Carbs 24. februar 2014 at 9:30

      Hey Britt – dejligt, hon verdur ofta baka heima hjá okkum, og er eitt hitt hvørja ferd 🙂

  • Reply Martine 22. februar 2014 at 15:06

    Har bagt den to gange nu – anden gang som muffins. Gav dem 40 minutter og de blev perfekte. Pyntede dem med lidt ekstra fint hakkede abrikoser på toppen. Så rigtig fint ud 🙂 Tak for den lækre opskrift! Det er helt sikkert en, jeg kommer til at lave mange gange fremover.

    • Reply Cute Carbs 24. februar 2014 at 9:28

      Lyder skønt med muffins – tak fordi du læser med 🙂

  • Reply Pearce 11. marts 2014 at 21:44

    Hey góða´Tóra, havi ikki sjálv baka hesa ENN, men okur fingið eitt pettið oman frá mammu tíni, má bara siga, at hetta er tann besta gularrótakakan ever:)

    • Reply Cute Carbs 12. marts 2014 at 16:26

      Hey fitta 🙂 Doyligt at hoyra, at hon er eit hitt. Klemm

  • Reply Pixie 22. marts 2014 at 15:04

    Det er den bedste jeg nogensinde har fået! Den er allerede en klassiker i familien 🙂

    • Reply Cute Carbs 25. marts 2014 at 11:34

      Dejligt at høre – bliver så glad, når mine kager kan skabe kageglæde 🙂

  • Reply Nanna 3. maj 2014 at 13:18

    Jeg har lige bagt denne kage, og den smager SÅ godt! Den bliver skrevet ind i den store opskriftbog! Mange tak

    • Reply Cute Carbs 12. maj 2014 at 10:06

      Dejligt, den blev en succes, jeg er også selv vild med den 🙂

  • Reply Louise 22. februar 2015 at 11:41

    Min faldt total sammen da jeg tog den ud af ovnen! Nu er jeg spændt på at smage den.. Bager du ved varmluft eller alm?
    Mvh Louise

    • Reply Frk. Cute Carbs 22. februar 2015 at 20:47

      Øv, håber, den blev god alligevel? Jeg bager den i alm. ovn, men bagetiden kan variere afhængigt af bageform og ovn. Vh Tóra

  • Reply Martine 27. marts 2015 at 13:40

    den her opskrift er for længst blevet en af mine “sikre vinder opskrifter” som bare virker hver gang og altid falder i smag hos alle, store som små. laver den nu igen-igen til fest i morgen :smiley: så tusind tak for opskriften!

  • Reply Hanna 26. november 2015 at 0:51

    Jeg er meget kritisk, når det kommer til opskrifter i min samling – det er kun de bedste, der får adgangstilladelse. Din gulerodskage vandt indpas med det samme – max antal komplimenter herfra!

    Jeg tilføjede sidst ristede nødder samt rosiner, der har ligget i blød i rom, til opskriften. Det kan anbefales 🙂

    • Reply Frk. Cute Carbs 26. november 2015 at 9:05

      Tak for den søde kommentar – lyder ekstralækkert med nødderne 🙂

  • Reply Thea 5. december 2015 at 23:07

    Fantastisk kage! Er glad for at det var netop den opskrift, som jeg syntes var mest lokkende, da jeg googlede gulerodskage 🙂 Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg kigger forbi 😀
    En lille ting med topping’en: Hvilken flødeost og smør bruger du? Jeg brugte philadelphia classic creme cheese og kærgården smør og et eller andet ved den, som ikke smagte heeelt så fantastisk, som når jeg ellers har smagt den slags topping..

    Men alt i alt – FÅÅRG en god kage <3<3

    • Reply Frk. Cute Carbs 6. december 2015 at 6:57

      Hej Thea, velkommen til 🙂 Dejligt, du kunne lide kagen. Jeg bruger Philadelphia og saltet Lurpak-smør, det er ikke en sød men en frisk frosting, hvis du ønsker den sødere, så kan du bruge mere flormelis 🙂

    • Reply Sajra 1. december 2016 at 11:26

      Du skal bruge usaltet smør som f.eks Lurpak usaltet 😊 kæregården skal man ikke bruge i kage.

  • Reply Gulerodskage med flødeostecreme | koekkenet 23. februar 2016 at 15:46

    […] opskrift er oprindeligt fra Cute Carbs. Jeg bagte kagen med stor succes og på 1,5 dag var den pist væk. Det er klart en af de bedste […]

  • Reply MIT EGET BAGERI | SimoneOverbye blog 6. april 2016 at 14:02

    […] lavede jeg en gulerodskage fra CuteCarbs, som I kan finde her. Jeg har lavet kagen 2 gange før, og det var faktisk min kæreste som ønskede denne kage. Den er […]

  • Reply Mikaela Ølholm 10. august 2016 at 13:56

    Jeg har bagt denne skønne kage en milliard gange (dog uden abrikoser), men i denne weekend bagte jeg 16 bunde af kagen og byggede den op som en 4 etagers “semi-naked” bryllupslagkage! Den var et hit, super lækker og et billigt alternativ til en traditionel bryllupskage. Tusind tak for denne perfekte opskrift!

    • Reply Frk. Cute Carbs 15. august 2016 at 10:42

      Hvor er du sej, den kage ville jeg da gerne ha’ set! Dejligt, du kan lide den, elsker den også selv 🙂

  • Reply Alice Ulvbjerg 24. januar 2017 at 15:34

    Kan kagen fryses ned uden at komme til at smage dårligt, den lyder jo DEJLIG 😋 ?

    • Reply Frk. Cute Carbs 24. januar 2017 at 15:44

      Jeg har ikke prøvet at fryse den ned, så jeg må være dig svar skyldig, men umiddelbart tror jeg sagtens, den kan fryses ned (selvfølgelig uden frosting) og bevare den gode smag

  • Reply Tinna 6. marts 2017 at 17:05

    Hejsa

    Tror du at marcipan vil have den samme effekt som abrikoserne?

  • Reply Kathrine 17. juni 2017 at 18:04

    Hej, jeg skal bage denne kage til min lillesøsters studentergilde. Kan man pynte kagen dagen inden? OG hvis den skal bages i en bradepande tror du så den er til at få ud? Og vil den blive tør i siderne inden midten er gennembagt?
    På forhånd mange tak for hjælpen.

    • Reply Cute Carbs 21. juni 2017 at 20:42

      Hey 🙂 Ja, du kan godt pynte kagen dagen inden, cremen er ikke lige så lækker, men kan sagtens spises og smager også godt. Tror ikke umiddelbart, den er supergod i en bradepande, da den er ret “våd” i det. God studenterfest 🙂

  • Reply Jeanette Jensen 8. november 2017 at 13:18

    Hej:) Tror du at det bliver for meget hvis man laver dobbelt frosting og putter i så det er lagkage?

  • Reply Marlene 26. maj 2018 at 16:33

    Hej.
    Kan man bytte gulerødderne ud med squash?

    På forhånd tak for svar.

  • Skriv et svar til Mikaela Ølholm Cancel Reply

    Back to top